Vedtægter

VEDTÆGTER
FOR
LANDSFORENINGEN FRITID & SAMFUND

§1 Navn
Landsforeningens navn er Fritid & Samfund.

§2 Formål
Fritid & Samfund har som formål:
• Gennem udvikling, forsøgs- og undersøgelsesarbejde at virke for en fornyelse af den lokale
fritids-  og kulturpolitik.
• At bidrage til at styrke det lokale demokrati gennem borgerinddragelse.
• At bidrage til at udvikle et aktivt medborgerskab på lokalt, nationalt og internationalt niveau.
• At virke for et øget internationalt samarbejde på kultur-, fritids- og folkeoplysningsområdet.

§3 Medlemmer
Fritid & Samfund optager som medlemmer:
Stk. 1 Kommunernes udvalg på kultur–, fritids- og borgerinddragelsesområdet (herunder de administrative medarbejdere)
Stk. 2 Foreninger og andre initiativtagere inden for kultur- og fritidsområdet
Stk. 3 Som enkeltmedlemmer kan optages personer med interesse for fritids- og kulturliv samt folkeoplysning.

§4 Organisation
Stk. 1 Fritid & Samfund har følgende organisatoriske opbygning:
1. Repræsentantskab
2. Hovedstyrelse
3. Formandskab
4. Netværksgrupper.

§ 5 Netværksgrupper
Stk. 1
Formandskabet kan nedsætte netværksgrupper.
Stk. 2 En netværksgruppe vælger maksimalt 2 stemmeberettiget repræsentanter til repræsentantskabsmødet. Stemmerne tildeles således:
1. Kommuner med fuldt medlemskab 5 stemmer
2. Initiativtagere 2 stemme
4. Enkeltmedlemmer 1 stemme.

§ 6 Repræsentantskabet
Stk. 1 Repræsentantskabet er landsforeningens højeste myndighed.
Stk. 2 Der afholdes repræsentantskabsmøde hvert år inden udgangen af juni måned.
Stk. 3 Stemmerne tildeles således: 1. Repræsentanter fra netværksgrupper 1 stemme.
Stk. 4 Alle medlemmer har ret til at deltage i repræsentantskabets møder og har taleret ved disse. Alle medlemmer er valgbare til hovedstyrelsen, dog kan ansatte i landsforeningen ikke vælges til tillidshverv i denne.
Stk. 5 Hovedstyrelsen fastsætter en dagsorden for det ordinære repræsentantskabsmøde, der mindst skal indeholde:
1. Valg af dirigent
2. Hovedstyrelsens beretning
3. Beretninger fra udvalgene
4. Aflæggelse af revideret regnskab
5. Fastsættelse af kontingent
6. Vedtagelse af budget
7. Indkomne forslag
8. Valg
9. Eventuelt.
Stk. 6 Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være landsforeningens sekretariat i hænde inden udgangen af marts.
Stk. 7 Indvarsling til ordinært repræsentantskabsmøde skal ske senest 2 måneder før mødets afholdelse. Endelig dagsorden udsendes til repræsentanterne senest 14 dage før repræsentantskabsmødet. Revideret regnskab, forslag til budget og kontingent samt indkomne forslag udsendes sammen med den endelige dagsorden.
Stk. 8 Ved alle afstemninger gælder almindelig stemmeflerhed (flest stemmer), undtagen ved personvalg, hvor der gælder relativ stemmeflerhed. Ved personvalg skal såvel forslag som afstemning foregå skriftligt. Ved vedtægtsændringer kræves 2/3 af de afgivne ja/nej stemmer.

§ 7 Hovedstyrelsen
Stk. 1 Repræsentantskabet vælger en hovedstyrelse, der består af formand og 5 med- lemmer. Formanden vælges særskilt.
Stk. 2 Repræsentantskabet vælger desuden 2 suppleanter, 2 revisorer og 1 revisor- suppleant.
Stk. 3 Valg af formand, hovedstyrelsesmedlemmer og revisorer gælder for 2 år. Valg af suppleanter gælder for 1 år.
Stk. 4 Genvalg kan finde sted. Ved fravær skal foreligge skriftligt tilsagn.
Stk. 5 Valgene foretages således: Lige år Formand 3 hovedstyrelsesmedlemmer 2 suppleanter 1 revisor 1 revisorsuppleant. Ulige år 2 hovedstyrelsesmedlemmer 2 suppleanter 1 revisor 1 revisorsuppleant.
Stk. 6 Hovedstyrelsen konstituerer sig med næstformand og et formandskab bestående af formand, næstformand og sekretariatschef til varetagelse af landsforeningens daglige ledelse.
Stk. 7 Hovedstyrelsen nedsætter de for arbejdet nødvendige udvalg.
Stk. 8 Formand og næstformand tegner foreningen.

§ 8 Ekstraordinært repræsentantskabsmøde
Stk. 1
Ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal afholdes, såfremt formanden, et flertal i hovedstyrelsen eller 10 pct. af repræsentantskabsmødets medlemmer med motiveret dagsorden kræver det.
Stk. 2 Ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal afholdes senest 3 måneder efter, at krav herom er fremsat.
Stk. 3 Indkaldelse med angivelse af dagsorden sker skriftligt til repræsentanterne med mindst 14 dages varsel.

§ 9 Tidsskriftet
Landsforeningen udgiver eget tidsskrift. Årsabonnement kan tegnes til en af hovedstyrelsen fastsat pris.

§ 10 Regnskab og revision
Stk. 1 Landsforeningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december.
Stk. 2 Revision af regnskabet vedtages af de på repræsentantskabsmødet valgte 2 revisorer.

§ 11 Opløsning
Stk. 1 Til landsforeningens opløsning kræves 2 repræsentantskabsmøder med mindst 1 måneds mellemrum.
Stk. 2 Opløsningen skal på det første repræsentantskabsmøde vedtages med 3/4 af de afgivne stemmer og på det efterfølgende møde med almindelig stemmeflerhed.
Stk. 3 På sidste repræsentantskabsmøde træffes ved almindelig stemmeflerhed bestemmelse om anvendelse af landsforeningens midler.

§ 12 Ikrafttræden
Nærværende vedtægter trådte i kraft den 8. juni 2007.

Vedtægten kan hentes her

FRITID & SAMFUND
Landssekretariatet
Skt. Nicolaus Gade 2, 8000 Århus C
Tlf.: 86 18 26 27
www.fritid-samfund.dk



27. maj 2011, Dansk Software

Fritid & Samfund - Skt. Nicolaus Gade 2 - 8000 Århus C . Tlf. +45 8618 2627

Powered by umbraco