Stor interesse for at samarbejde om grøn forandring
De folkelige organisationer og skoler kan komme til at spille en vigtig rolle som ramme om borgernes engagement i den grønne omstilling. Ved Folkeoplysningens Dag var der inspiration at hente.
Fra Brøndby Kommune fortalte klima- og miljømedarbejder Lisa Kimiko Makholm og organisator Sylwia Tawadrous (t.h.) om, hvordan de understøtter grønne tiltag i foreninger.
Af Jonna Toft, journalist
(Opdateret 6.11.2024)
Den folkelige debat om grøn omstilling kan ikke løse klimakrisen – der skal anderledes drastiske og strukturelle indsatser til. Men den kan skabe håb og give inspiration til, hvordan vi kan leve grønnere.
Mange steder i landet spirer der projekter frem, hvor foreninger, oplysningsforbund og skoler skaber møder mellem mennesker, hvor man debatterer og handler på alt fra placeringen af vindmøller til udplantning af ålegræs og upcykling af genbrugstøj.
Men hvad kan en aftenskole eller forening gribe til, hvis den gerne i højere grad vil bringe grøn omstilling på banen?
Det fik de mange fremmødte inspiration til og eksempler på ved Folkeoplysningens Dag, som Dansk Folkeoplysnings Samråd afholdt på Kosmopol i København 30. oktober 2024.
”Der er mere end nogensinde brug for den folkelige drivkraft. Klimakrisen er vor tids største udfordring, faktisk en af civilisationens hidtil største kriser,” indledte formand for DFS Per Paludan Hansen.
”Klimakrisen kalder på en forandring af samfundet. Her er folkets engagement, ejerskab og medansvar essentielt, for at vi når i mål. Men vi kender ikke vejen til at omstille vores samfund i en mere bæredygtig retning. Derfor skal vi lære af hinanden. Vi skal drage nytte af hinandens fejl, erfaringer og succeser. Vi bliver nødt til at stå sammen og løfte i flok, så opgaven bliver mere overkommelig – selvom den er svær,” sagde han.
Brøndbys ’Lille Hjælper’
Et af de talrige eksempler på grønne tiltag foregår i Brøndby Kommune. Her har man ansat en lokal organisator, Sylwia Tawadrous fra Democracy X, en forening, der støtter samfundets aktører i at løse store udfordringer med demokrati, teknologi og klima.
Som en anden Lille Hjælper hos George Gearløs træder hun til og hjælper kommunens borgere med at finde sammen og føre deres grønne ideer ud i livet.
På de frivilliges vegne er hun i tæt samarbejde med kommunen for at gøre arbejdsgange nemmere og minimerer administration og opgaver, der kan tære på ildsjæles energi. Mangler de penge til deres grønne ideer, sparer hun med de enkelte borgere om oplagte fonde og puljer. Har de svært ved at finde lokaler, hjælper hun dem med at undersøge, hvad der er muligt.
Resultatet er, at der bliver sat mange forskellige aktiviteter i gang i kommunen. Brøndbys Grønne Nabofælleskaber er i dag et initiativrigt fællesskab med over 650 borgere – fire gange flere end landsgennemsnittet for Grønne Nabofællesskaber.
Medlemmerne er engageret i en stor fælles gruppe og i mindre selvorganiserede grupper i de forskellige bydele. De har bl.a. plantet en skoleskov, er ved at etablere en biodiversitetshave, afholdt familiekurser i grøn madlavning, stået for fællesspisning, skabt repair caféer og lavet tøjbyttedage mv.
”I Democracy X arbejder vi ud fra, at for at løse de store samfundsudfordringer, vi står midt i, kræver det demokratisk deltagelse,” sagde Sylwia Tawadrous på Folkeoplysningens Dag.
”Min oplevelse er, at folk, som man ikke tror har grønne drømme, faktisk har grønne drømme. Men ofte handler drivkraften om mere end ren klimabevidsthed. Repair-cafeerne handlede f.eks. lige så meget om at forebygge ensomhed som om grøn omstilling,” forklarede hun.
Hjørring har klimanetværk
Også i Hjørring Kommune spirer samarbejder frem om grøn omstilling. Kommunen har oprettet et netværk med 55 aktører, der arbejder sammen om at realisere kommunens klimahandlingsplan.
”Hvis klimahandlingsplanen skal gøre en forskel, er det ikke nok at indføre ny teknik – så skal vi også se på adfærd, forståelse og kultur,” sagde Lotte Vang, chef for grøn omstilling i Hjørring Kommune.
”Derfor inviterede vi de folkelige organisationer med i netværket. Som kommune spiller vi en vigtig rolle som facilitator. Vi arrangerer møder for klimanetværket, og når de taler sammen, så laver de aftaler - og så sker der noget. På den måde sættes meget i gang,” fortalte hun.
Folk vil ikke gå til bæredygtighed
Mange aftenskoler oplever, at der ikke er salg i de grønne aktiviteter. Folk vil ikke gå til bæredygtighed. De grønne tanker skal listes ind ad bagvejen: På sykurser kan man arbejde med tilretninger, så genbrugstøj kan få nyt liv, og på madkurser kan vegetarretter listes ind på menuen.
Lise Holm-Rasmussen, social iværksætter, stifter af konsulentfirmaet HandleRUM og konsulent for bæredygtighedsaktiviteter i Fora Hvidovre, har erfaret, at det tager lang tid at opbygge et kundegrundlag for de grønne kurser:
”Vi skal møde folk, hvor de er. Vil de gerne spise mere plantebaseret, så underviser vi i det, og vi nævner ikke, at vi burde droppe bøffen. Vi skal give inspiration og handlekompetencer - så kan vi stille og roligt være med til at ændre normer og kultur for, hvordan vi er sammen. Men det tager tid: Vi har arbejdet med området i fem år, og det kræver kontinuitet at opbygge et publikum for disse aktiviteter,” fortalte hun.
Pilotprojekt skal starte udvikling
Hos DOF Næstved Aftenskole er man i gang med pilotprojektet Grøn Hverdag, som netop giver en kontinuitet i udbuddet af grønne aktiviteter hos aftenskolerne:
Fem aftenskoler med aktiviteter i Næstved, Faxe, Stevns, Vordingborg, Lolland og Guldborgsund kommuner samarbejder om at lave 80 grønne aktiviteter hen over 16 måneder. Målet er, at 4.000 personer deltager. Pilotprojektet har en ansat koordinator og et budget på 1,25 mio. kr, penge, som blandt andet finansieres af Landdistriktspuljen og Region Sjælland.
”Vi vil bl.a. arbejde med frivilliggrupper, som kan være en ny tanke for mange aftenskoler, og vi vil skabe lokale partnerskaber,” fortalte Torben Stenstrup, landsformand for DOF.
”Den grønne omstilling er folkeoplysningens vigtigste opgave i disse år. Aftenskolerne kan være en uvildig facilitator i et konfliktfyldt farvand. Vi kan udbygge relationerne til en stor gruppe af voksne og tilbyde kontinuitet og lokalt fællesskab,” sagde han.
”Kvinder på +60 år udgør 84 pct. af kundegrundlaget i aftenskoler. Her er en mulighed for, at vi kan nå bredere ud. Projektet har indtil videre blandt andet ført til to nye aftenskoler,” fortalte han.
Med tiden vil projektet Grøn Hverdag muligvis blive udbredt til DOF i hele landet, så også andre aftenskoler kan bruge de formater, der udvikles i projektet.
Den grønne omstilling er på dagsordenen vidt og bredt i de folkelige organisationer – og i Dansk Folkeoplysnings Samråd samler man erfaringer og drøfter ideer i et netværk om bæredygtighed for landsorganisationerne.
Kosmopol var fyldt til bristepunktet - der var stor interesse for at sætte gang i tiltag om grøn forandring ved Folkeoplysningens Dag.
Medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd