DIF om rangliste: Vi skaber debat, og det er målet

”Vi er en interesseorganisation, ikke en forskningsinstitution,” siger Poul Broberg, chef for public affairs og samfundsindsatser i Danmarks Idrætsforbund.

Dén pointe er væsentlig at holde sig for øje, når DIF sender sin kommunalvalgsundersøgelse og den tilhørende rangliste over ’Danmarks bedste idrætskommuner’ ud i medierne i ugerne inden et kommunalvalg – som det også skete i oktober 2025.

For som Christian Gjersing Nielsen, senioranalytiker hos Idan, pointerer i artiklen DIF’s rangliste – et dårligt udgangspunkt for en idrætspolitisk debat:

”Ranglisten afspejler sandsynligvis ikke de faktiske forhold for idrætsforeninger i kommunerne. Undersøgelsen giver derfor hverken kommuner, borgere, idrætsråd eller foreninger et oplyst grundlag for debat – tværtimod risikerer den at skabe debat på et forkert grundlag.”

Foreninger skal have ordet

I DIF giver Poul Broberg langt hen ad vejen Christian Gjersing Nielsen ret i den kritik, han rejser – blandt andet om valget af de emner, som kommunerne sammenlignes på:

”Vi har forsøgt at finde nogle objektive parametre, der er lette at tilgå i forskellige registre, fx om medlemstal, antal frivillige, facilitetsdækning mv. Det er vigtigt for os, at foreningerne, vores medlemmer, kan komme til orde i undersøgelsen. Derfor blander vi det objektive og det mere subjektive. Vi skal lande i noget, som DIF finder vigtigt som organisation,” forklarer han.

”Vi lægger vægt på, at foreningerne får en platform for at skabe debat om idrættens lokale forhold op til et kommunalvalg. Det får de med ranglisten.”

At alle parametre vægtes lige tungt, når placeringerne på ranglisten skal fordeles, forklarer han med, at DIF ikke har kapaciteten til at vægte parametrene, så de svarer mere til virkelighedens verden.

”Det er vigtigt for os, at foreningerne kan komme til orde. Og det letteste er at vægte parametrene lige meget,” siger han.

Ja, det er en skæv sammenligning

Poul Broberg anerkender også kritikken af, at de strukturelle forhold, der er afgørende for idrætsdeltagelsen og foreningsdeltagelsen i kommunerne, ikke er med i undersøgelsen. Nemlig den demografiske udvikling i kommunen, geografien og indbyggernes socioøkonomiske forhold.

Kommunerne er opdelt i kommunetyper i baggrundsmaterialet til undersøgelsen, der ligger på DIF’s hjemmeside. Men det kræver temmelig meget nørderi at lave en sammenligning mellem kommuner af samme type.

”Det er nok lovlig simpelt, at vi ikke har øje for kommunetyperne i rangeringen af kommuner, for de strukturelle forhold har stor indflydelse på idrætten,” medgiver han.

Som det er nu, sammenligner undersøgelsen kommuner som Brøndby og Skive direkte – kommuner med vidt forskellig befolkningssammensætning og vidt forskellig socioøkonomi. Hvis Brøndby gjorde markante fremskridt i foreningsdeltagelsen, ville undersøgelse ikke belønne det, fordi der sammenlignes med fx landkommuner med helt andre vilkår.

”Det er rigtigt - at sammenligne Skive og Brøndby kommuner er helt ulige, det er at sammenligne æbler og bananer. Vi vil undersøge, om vi kan inddrage kommunetyperne mere aktivt næste gang - måske kan vi i omtalen af undersøgelsen sætte større fokus på de kommuner, der flytter sig i forhold til lignende kommuner,” siger Poul Broberg.

Spiller bare spillet

Hvad tænker du om, at I skaber en debat på så mangelfuldt et grundlag?

”Vi vil sætte idrætten på dagsordenen op til kommunalvalget. Vi spiller bare spillet! Der er kamp om opmærksomheden i medierne op til et valg, og der er mange nære emner i spil for borgerne, fx sundhedsområdet, ældrepleje og skoler,” siger han.

”Med ranglisten har vi skabt et enormt vigtigt instrument for foreningerne, som de kan bruge som platform for at få gang i en lokal debat om det, der er vigtigt netop hos dem. Og når jeg ser i vores medieovervågning, er det mit indtryk, at debatten lokalt er sober og seriøs – og idrætten kommer faktisk på dagsordenen. Det skete ikke tidligere, før vi lavede ranglisten,” mener han og fortsætter:

”Jeg er med på, at nogle embedsmænd i kommunerne er trætte af listen, fordi de skal understøtte politikerne ved at forklare, hvordan forholdene er i kommunen, og hvad der kan være baggrund for foreningernes svar. Men det må da være fedt, at politikerne forholder sig til emnet og vil føre politik på området.”

Alle journalister forstår listen

DIF er en stor, statsfinansieret idrætsorganisation – burde I ikke gøre det bedre?

”Nej, for vi lykkes med at skabe debat. Dét er det vigtigste for os: At idrætten diskuteres lokalt. Men det er klart, at det efterfølgende arbejde i kommunerne med at prioritere og træffe beslutninger skal ske på et oplyst grundlag,” svarer han.

Udgiver I ranglisten igen ved kommunalvalget i 2029?

”Ja, og vi glæder os til det. Men vi lytter også hele tiden. Jeg er med på, at man kan diskutere, om ranglisten er seriøs, men den er et glimrende kommunikationsredskab. Alle journalister forstår den.”