DIF’s rangliste – et dårligt udgangspunkt for en idrætspolitisk debat

I oktober 2025 sendte Danmarks Idrætsforbund (DIF) sin kommunalvalgsundersøgelse på gaden – en god måned før kommunalvalget. 

’Skive er Danmarks bedste idrætskommune – igen’, lød det i pressemeddelelsen, og en liste med ’De 10 bedste idrætskommuner’ blev fremhævet. 

Det er fjerde gang, DIF forsøger at bringe idrætten ind i den lokale debat op til et kommunalvalg ved at rangliste kommunerne. Det sker efter et simpelt pointsystem, der er bundet op på 20 forskellige parametre. De klare budskaber om at ’xx kommune er nr. xx i landet’ slår hurtigt igennem i pressen, både nationalt og lokalt. 

Men ifølge senioranalytiker og ph.d. Christian Gjersing Nielsen, Idrættens Analyseinstitut, er DIF’s undersøgelse af så mangelfuld, at den kan være decideret misvisende.

”Undersøgelsens design har nogle grundlæggende metodiske problemer, som gør det yderst tvivlsomt, om man reelt måler det, man forsøger at måle – nemlig idrættens vilkår og rammer,” siger han.

Metodisk uholdbar

Kommunerne er (med undtagelse af de fem mindste ø-kommuner) blevet vurderet på 20 forskellige parametre inden for fire hovedområder: Frivillige, faciliteter, medlemmer og økonomi/idrætspolitik.

Nogle af oplysningerne er statistiske data om fx antal medlemmer og kommunens udgifter til idrætsanlæg, men der indgår også besvarelser om fx samarbejdet med kommunen fra 2.942 idrætsforeninger på tværs af landet, altså godt 30 foreninger pr. kommune i snit.

Rangeringen af kommunerne er baseret på et simpelt pointsystem, hvor kommunerne får points svarende til deres rangering fra nr. 1 til 93 på hvert af de tyve parametre, hvorefter scorerne er lagt sammen.

”DIF antager – eller gætter på – at de 20 valgte parametre tilsammen afspejler idrætsforeningernes rammer og vilkår. Men undersøgelsen mangler et teoretisk eller empirisk fundament, der sandsynliggør, at parametrene og pointsystemet giver et retvisende billede af virkeligheden,” forklarer Christian Gjersing Nielsen.

Alle parametre vejer lige tungt, og dét er i Christian Gjersing Nielsens øjne med til at gøre undersøgelsen utroværdig.

”Der er ingen grund til at tro, at man får et retvisende mål ved vilkårligt at lægge scorerne sammen på tværs af parametrene. Det er en metodisk og analytisk uholdbar tilgang,” siger han.

”Der vil naturligt være store forskelle på, hvor vigtige de forskellige parametre er for 'rammer og vilkår'. Nogle af de inkluderede parametre vil være vigtige, mens andre betyder meget lidt eller ingenting – men det undersøger DIF ikke. Desuden kan små forskelle mellem kommunerne resultere i markante pointforskelle,” fortsætter han.

”Det rejser tvivl om begrebsvaliditeten – altså om parametrene og pointsystemet reelt måler det, DIF påstår: Idrætsforeningernes faktiske rammer og vilkår i kommunerne.”

Strukturelle vilkår udelades

Undersøgelsen undlader at inddrage de strukturelle forhold, som forskningen peger på, har stor betydning for idræts- og foreningsdeltagelsen: Geografi, demografi og socioøkonomi. Undersøgelser fra Idrættens Analyseinstitut og fra Syddansk Universitets Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund har – ligesom international forskning – vist, at netop de forhold er altafgørende for, hvor mange foreningsmedlemmer, der er i en kommune.

En kommune med en stor andel af borgere med lavt uddannelsesniveau har nogle helt andre vilkår for at arbejde med foreningsdeltagelse end en kommune med mange veluddannede – som generelt er mere aktive.

”Man interesserer sig ikke for kommunernes strukturelle vilkår – geografi, demografi og socioøkonomi – i undersøgelsen. Vi ved, at det er centrale forhold, når det handler om foreningsdeltagelse. Det er tankevækkende, at disse forhold helt udelades, når undersøgelsen forsøger at måle idrætsforeningernes rammer og vilkår,” siger Christian Gjersing Nielsen.

Sammenligner æbler og asparges

Et andet problem er, at undersøgelsen kombinerer ’ramme’-forhold som facilitetsdækning, tilskud og driftsudgifter med forhold som antal foreningsmedlemmer, frivillige og tilfredsheden blandt foreningerne. 

”Nogle parametre handler om 'rammer og vilkår', men andre er resultatmål som medlemstal. Foreningsdeltagelsen er noget af det, som kommunernes rammer skulle kunne påvirke – det er ikke et rammevilkår i sig selv. Man sammenligner æbler, pærer, bananer og asparges,” forklarer Christian Gjersing Nielsen.

Problematiske parametre

Generelt undrer han sig over nogle af de udvalgte parametre i undersøgelsen. F.eks. har man valgt at medtage et parameter, der angiver, hvor store drifts- og anlægsudgifterne på idrætsområdet er i forhold til kommunens samlede drifts- og anlægsudgifter.

”DIF måler procentdelen af budgettet, der går til idræt. Men en rig kommune kan bruge mange penge på idræt og stadig score dårligt, fordi de også bruger mange penge på andre områder. Procentdelen siger intet om foreningernes faktiske forhold,” påpeger han.

Et andet parameter handler om de gennemsnitlige driftsudgifter til idrætsområdet pr. borger i kommunen. Christian Gjersing Nielsen og Peter Forsbergs rapport ’Nøgletal i forvaltningen af idrætsområdet’ peger på, at der godt kan være en sammenhæng mellem driftsudgifter til idræt og foreningsdeltagelsen, men det er et parameter, som er vanskeligt at tolke entydigt på grund af ’støj’: 

For eksempel vil ældre eller dårligt vedligeholdte faciliteter ofte være dyre i drift, uden at dét giver foreningsidrætten bedre vilkår. Specialfaciliteter og faciliteter til eliten kan også give store udgifter, uden at det giver bedre rammer og vilkår for foreningsidrætten. Samtidig konterer kommunerne driftsudgifter til idræt forskelligt. Alt i alt er det temmelig uigennemskueligt, hvad beløbene dækker over.

Rangliste uden mening

Når man kigger lidt nøjere på ranglisten over kommunerne, bliver det tydeligt, at selv meget små forskelle mellem kommunerne kan vise sig som store forskelle på placeringen.

Nogle kommuner tager nogle gevaldige hop på listen fra 2021 til 2025. Det største hop står Gladsaxe Kommune for: 61 pladser fra nr. 79 i 2021 til nr. 18 i 2025. Souschef for fritidsområdet i Gladsaxe Kommune Søren Nabe-Nielsen siger:

”Det er uigennemskueligt, hvordan vi får den placering. Hos os skabte undersøgelsen en del debat i 2021, men på et dårligt grundlag, og så bliver den let unuanceret. Undersøgelsen ville bedre kunne fungere som en løftestang, hvis den var mere faglig.” (Læs også artiklen: Hoppede 61 pladser frem på DIF's rangliste: "Uigennemskueligt").

Også andre kommuner har taget nogle ordentlige hop på listen: Fredericia hoppede 49 pladser frem i 2025, og Frederikshavn Kommune hoppede 45 pladser frem. Har disse kommuner virkelig forbedret vilkår og rammer for idrætsforeningerne SÅ meget på fire år, at det kan begrunde så store forskydninger på ranglisten? Næppe. 

”Man kan undre sig over de store udsving fra måling til måling – sammenhængen mellem placeringerne fra år til år er relativt svag. Det kan skyldes den unuancerede pointgivning og naturlige støj i rangeringerne, hvor tilfældigheder kan komme til at spille en stor rolle,” forklarer Christian Gjersing Nielsen.

På flere af de underliggende parametre er forskellene mellem kommunerne meget små, og minimale forskelle kan afgøre, om en kommune er nummer 6 eller 48 på et givent parameter. 

”Ranglisten afspejler sandsynligvis ikke de faktiske forhold for idrætsforeninger i kommunerne. Undersøgelsen giver derfor hverken kommuner, borgere, idrætsråd eller foreninger et oplyst grundlag for debat – tværtimod risikerer den at skabe debat på et forkert grundlag,” opsummerer han.

Baggrundsmateriale kan give fingerpeg

Bag undersøgelsen ligger både statistiske data og besvarelser fra 2.942 idrætsforeninger. Lokalt kan man godt hente noget information ud af baggrundsmaterialet, mener Christian Gjersing Nielsen. Det er tilgængeligt på DIF’s hjemmeside.

For eksempel kan man få et fingerpeg om, hvorvidt foreningerne i en kommune er tilfredse med facilitetsdækningen. Eller hvorvidt foreningerne er tilfredse med tilskudsmulighederne på idrætsområdet. Svaret er vist både som en gennemsnitsscore og som en placering på ranglisten for dette parameter.

”Der er relevante emner i baggrundsmaterialet, som kommunerne kan tage fat på, og som bestemt er nyttig information. Adgang til svarfordelingerne – ud over gennemsnittene – ville gøre materialet endnu mere anvendeligt,” mener Christian Gjersing Nielsen.

Pressen æder ranglisten råt

Poul Broberg, chef for public affairs og samfundsindsatser i DIF, lægger ikke skjul på, at undersøgelsen og ranglisten af kommuner bliver lavet med det primære formål at skabe lokal debat.

”Vi vil gerne sætte idrætten på dagsordenen op til kommunalvalget. Vi spiller bare spillet. Der er kamp om opmærksomheden i medierne op til et valg,” siger han. ”Med ranglisten har vi skabt et vigtigt instrument for foreningerne. De kan bruge det som afsæt til en lokal debat om dét, der er vigtigt hos dem. Vi er en interesseorganisation, ikke en forskningsinstitution, og undersøgelsen skal ses i det lys.”

(Læs også artiklen: DIF om rangliste: Vi skaber debat, og det er målet)

DIF’s strategi lykkes. Pressen viderebringer ranglisten uden at stille nævneværdige spørgsmål til kvaliteten af undersøgelsen – også i 2025. Christian Gjersing Nielsen siger:

”Det er ærgerligt, at medierne blot har viderebragt undersøgelsens resultater og DIF’s pointer helt uden kritisk stillingtagen. Det er opsigtsvækkende, når der er tale om en undersøgelse fra en interesseorganisation med en klar agenda,” påpeger han og fortsætter:

”Når det er så tvivlsomt, at resultaterne afspejler de faktiske forhold, bliver det ekstra problematisk, at pressen blot viderebringer undersøgelsen ukritisk. Det forplumrer den idrætspolitiske debat og skaber potentielt en debat på et forkert grundlag.”