Fritidsområdet kan i højere grad være brobygger

Der foregår en del samarbejde mellem kommunernes forvaltninger, når de laver indsatser for at få borgerne til at bevæge sig mere, viser en kortlægning fra Danmark i Bevægelse, Syddansk Universitet.

Men potentialet for at skabe nogle mere vellykkede indsatser for bevægelsesfremme er stort - hvis man samarbejder endnu mere på tværs. Og her er kultur- og fritidsområdet i en position, hvor det i højere grad kan indtage rollen som brobygger mellem det mere tekniske område og velfærdsområderne. 

Det pointerer postdoc Birgitte Westerskov Dalgas, der står bag undersøgelsen på CISC, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund.

Undersøgelsen er baseret på kommunernes mål, strategier og konkrete indsatser for at fremme bevægelse, og den bygger på 8.194 dokumenter og 104 interviews med nøglemedarbejdere i 95 kommuner.

At tværsektorielt samarbejde gør en forskel, genkender nøglemedarbejdere i hele landet. De peger nemlig selv på, at kommunernes indsatser for bevægelsesfremme lykkes bedst, når flere forvaltninger arbejder sammen. Det billede genfindes også i den internationale forskning.

En grøn og en rød klynge

Kortlægningen af kommunernes indsatser for bevægelsesfremme viser, at det tværsektorielle samarbejde er koncentreret om to klynger:

• En grøn klynge, der handler om det fysiske miljø i forhold til bevægelsesfremme: By og Land, Teknik og Miljø, Park og Vej og Klimaområdet.
• En rød klynge, der består af de blødere velfærdsområder: Børn og Unge, Ældre, Sundhed og Socialområdet.

Kultur og Fritid ligger midt imellem og har samarbejder både mod den grønne klynge og mod den røde.

F.eks. samarbejder Kultur og Fritid med det tekniske område om facilitetsudvikling, planlægning af byer og parker, booking, energioptimering mv. Og man samarbejder med velfærdsområderne om at lave aktiviteter for ældre, fritidspas for børn og unge, eller med socialforvaltningen om idræt for særligt udsatte.

Integration og Beskæftigelse står udenfor

Tre områder står ofte uden for det tværsektorielle samarbejde, i hvert fald når det handler om at fremme bevægelse: Integration, Beskæftigelse og det bredere Økonomi/Erhverv. Især hvad angår Integration og Beskæftigelse er der oplagte potentialer for at samarbejde mere, mener Birgitte Westerskov Dalgas:  

”Beskæftigelsesområdet er ofte stort i kommunerne, og de har kontakt til nogle grupper, der generelt ikke er så fysisk aktive. Det samme gælder Integrationsområdet, selv om det er organiseret lidt forskelligt i kommunerne. Så det ville give god mening, hvis disse forvaltninger samarbejdede mere med Kultur og Fritid og med andre områder om at fremme bevægelse hos borgerne,” foreslår hun.

Overser de mindst aktive

Undersøgelsen viser desuden, at selv om der er politisk fokus på ulighed i sundhed, så overser kommunerne de mindst aktive, når de laver indsatser for bevægelsesfremme. Altså dem, der har det største behov for mere fysisk aktivitet: Borgere med lav socioøkonomisk status, indvandrere og efterkommere.

”Kommunerne har en række indsatser for forskellige patientgrupper, personer med handicap, børn og unge m.fl. Men der bliver kun sjældent lavet tiltag, som eksplicit handler om at fremme bevægelse hos socialt udsatte og de mindst aktive,” siger Birgitte Westerskov Dalgas.

Hun tilføjer, at mange kommuner laver indsatser for bredere målgrupper og håber at ramme nogle af de mindst aktive derigennem.