Hoppede 61 pladser frem på DIF’s rangliste: ”Uigennemskueligt”
På fire år hoppede Gladsaxe Kommune fra nr. 79 til nr. 18 på DIF’s kommunerangliste. Souschef for fritidsområdet Søren Nabe-Nielsen kan ikke gennemskue årsagen.
Tilbage i 2021 vakte DIF’s kommunalvalgsundersøgelse stor opmærksomhed i Gladsaxe Kommune. Kommunen var nemlig kun nr. 79.
Fire år senere lå kommunen på 18.-pladsen – et spring på hele 61 pladser.
”Jeg ved ikke, hvorfor vi flytter os så meget. I 2021 syntes vi, at en 79.-plads var helt ved siden af. Men hvorfor vi så ligger på en 18.-plads i 2025 – det er ikke til at gennemskue. Vi har skabt bedre vilkår for foreningerne på nogle områder, men ... det er en mærkelig måling og en mærkelig rangering,” siger Søren Nabe-Nielsen, souschef for kultur, fritid og unge i Gladsaxe Kommune.
Et spark bagi i 2021
Gladsaxe Kommune er kendetegnet ved at være en forstadskommune med mange børnefamilier. Her er en tilvækst på 2-3.000 borgere årligt, og her er med Søren Nabe-Nielsens ord ’rimelig gode faciliteter’.
I 2021 vakte 79.-pladsen stor politisk opmærksomhed i kommunen, og forvaltningen kiggede dybere ned i undersøgelsen.
”Uanset undersøgelsens kvalitet, så giver den debat, og den kan være med til at give kommunen et spark bagi. Det skete hos os. I forvaltningen var vi kritiske overfor undersøgelsen, blandt andet fordi den kun byggede på svar fra 26 ud af 82 foreninger. Vi mente, det kun var de foreninger, der havde noget på hjertet, som svarede – de tilfredse tier,” fortæller Søren Nabe-Nielsen.
”Men vi fik også at vide af vores idrætssamråd, FIG, at der var nogle områder, hvor vi kunne være bedre. Det betød, at vi satte gang i et tættere samarbejde med FIG, og det har skabt en større forståelse begge veje. Jeg tror, det er noget af dét, vi kan aflæse i, at vi lander på en 18. plads i 2025.”
Ny skøjtehal og padelbaner
Faciliteter udgør en væsentlig del af de ’vilkår og rammer’, som DIF’s kommunalvalgsundersøgelse angiver at måle. Siden 2021 har man i Gladsaxe Kommune bygget en ny skøjtehal, nogle kommunale padelbaner og tre kunstgræsbaner.
”Vi ville have bygget faciliteterne, uanset hvilken placering vi fik på ranglisten. Det har intet med hinanden at gøre. Måske påvirker faciliteterne vores bedre placering i 2025, måske ikke. Faciliteterne er jo kun en forbedring for dem, der bruger dem. Vores mange vandsportsfolk på Bagsværd Sø har fx ingen glæde af en skøjtehal eller kunstgræsbaner,” funderer Søren Nabe-Nielsen og tilføjer, at driftsmidlerne til idrætsfaciliteter lå nogenlunde på samme niveau i 2025 som i 2021.
Udelader det vigtigste
DIF’s kommunalvalgsundersøgelse tager ikke højde for geografi, demografi og socioøkonomiske forhold i kommunerne, og dermed udelader den det vigtigste, mener Søren Nabe-Nielsen.
”Vi har som kommuner vidt forskellige vilkår og muligheder for at lave gode forhold for idrætsforeningerne og for at få mange til at være aktive. Gladsaxe Kommune er præget af bevægelse hen over kommunegrænserne til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev Kommuner, og afstandene er så små, at mange borgere ikke tænker over, at de måske krydser en kommunegrænse, når de går til idræt,” fortæller han og fortsætter:
”Ved Idrættens Branchedage sad jeg sammen med nogle fra Mors, som fortalte, at hos dem er idrætscentret en slags forsamlingshus, der samler hele området – det er en forebyggelsesenhed lige så meget som en idrætsfacilitet. Dét kan vi slet ikke lave. Hos os har borgerne mange fritidstilbud, de kan vælge imellem,” forklarer han.
”Den forståelse for kommunernes forskellighed går helt tabt i DIF’s undersøgelse. I stedet er den meget sensationsbåret. Hvis de vil undersøge kommunernes vilkår og rammer for foreningslivet, som de siger, bør de inddrage demografi, geografi og socioøkonomi i undersøgelsen, som Idan og CISC gør i deres undersøgelser. Det er væsentligt at se tingene i et større perspektiv.”
For hvis skyld?
Den lokale debat om kommunens placering på ranglisten bliver let unuanceret, fordi undersøgelsen er så uigennemskuelig, påpeger Søren Nabe-Nielsen.
”I forvaltningen kommer vi til at bruge meget tid på at forklare og forsvare os, og som embedsmand kan man godt komme til at føle sig lidt misbrugt i et spil, der dybest set handler om, at DIF vil have omtale,” siger han.
”Hvis undersøgelsen var mere faglig og mere retvisende, kunne den i højere grad bruges som en løftestang til at forbedre forholdene for idrætsforeningerne. Det er nok målet. Men man får let det indtryk, at DIF blot er gode til at gøre opmærksom på sig selv.”

