Kulturministeren: Op til kommunerne selv, om aftenskoler lever op til hjemhørskravet

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har udsendt et hyrdebrev til landets borgmestre og KL om, hvordan man skal tolke det såkaldte hjemhørskrav i folkeoplysningsloven. Selv om hyrdebrevet umiddelbart giver en klarhed, følger der en række nye spørgsmål med, som ikke er afklaret.

Hjemhørskravet er aktuelt, når en kommunalbestyrelse står overfor at godkende store aftenskoler, der har administration i én kommune og undervisning i et større geografisk område, der strækker sig over flere kommuner. Nogle aftenskoler har undervisning i 15-20 kommuner.

I folkeoplysningsloven står, at en forening (altså også en aftenskole) skal være ’hjemmehørende’ i kommunen for at kunne godkendes og få tilskud, ret til lokaler mv.

Men hvad skal der egentlig til, for at man er hjemmehørende i kommunen? Skal administrationen ligge inden for kommunegrænsen? Skal der være en repræsentant fra kommunen i aftenskolens bestyrelse? Eller er det nok, at der udføres undervisning i kommunen?

Dét har givet hovedbrud rundt om hos nogle kommuner og hos nogle store aftenskoler. Problematikken er blevet aktualiseret af AOF’s nye regionsstruktur, hvor nogle AOF-regioner tilbyder aktiviteter i 20 kommuner, mens administrationen ligger i én.

Afklaring – nu er der hjemmel

I hyrdebrevet fastslår kulturministeren, at det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om en folkeoplysende forening (altså også en aftenskole) opfylder betingelserne for at få tilskud, herunder hjemhørskravet.

Dermed har kommunerne nu hjemmel til at beslutte, at aftenskoler, der strækker sig over mange kommuner, er hjemmehørende i alle kommunerne – men kommunerne har også hjemmel til at beslutte det modsatte.

Ministeren præciserer specifikt, at ”det efter Kulturministeriets tolkning af folkeoplysningsloven er muligt for en kommune at vurdere, at aftenskoler kan være hjemhørende i flere kommuner med administration, der dækker flere kommuner.”

I kommunerne behøver man dermed ikke længere være bange for, om man har hjemmel til at udføre den praksis, man har, hvad enten man godkender eller ikke godkender de geografisk store aftenskoler. Begge dele er muligt.

Rejser mange nye spørgsmål

Afklaringen fører dog en række nye spørgsmål med sig, som ikke er besvaret i hyrdebrevet:

• Har kommunerne tilsynspligt med hele foreningen – eller kun med de aktiviteter, der foregår inden for kommunegrænsen? Hvad nu hvis f.eks. uklar økonomi betyder, at én kommune afviser at godkende foreningen – hvordan skal de andre kommuner så agere?
  
  
• Hvordan kan det være, at aftenskoler, der breder sig over mange kommuner, godt kan vurderes til at leve op til hjemhørskravet, mens landsforeningers lokalafdelinger ikke kan? Regeringen afviste at lempe hjemhørskravet for landsforeninger som Ældre Sagen og Danske Patienter med den begrundelse, at man ville sikre den lokale demokratiske forankring. Landsforeningernes lokalafdelinger har typisk ikke egen bestyrelse. Men hvad er egentlig forskellen på dem og aftenskolernes lokale aktiviteter?
  
  
• Hvad betyder præciseringen i hyrdebrevet for foreningsområdet i folkeoplysningsloven? Hjemhørskravet er ens i de to kapitler i loven, men skal det tolkes forskelligt? Kan idrætsforeninger nu tilbyde træning i andre kommuner og opnå tilskud og baner/lokaler til det? 
  
  
• Hvordan hænger den nye præcisering sammen med §45 om distriktsforeninger for børn og unge med lokalforeninger i flere kommuner?

I de næste numre af Fritid & Samfunds tidsskrift går vi dybere ned i disse spørgsmål.

Vil du vide mere om hjemhørskravet i folkeoplysningsloven, så læs vores faglige artikel fra 2023: Kan en aftenskole være hjemmehørende i flere kommuner samtidig?