Inddragelse og tillid styrker aftenskolerne i Aalborg

Aftenskolerne i Aalborg Kommune har det rigtig godt med 1.439 nye, unge deltagere i 2024. Alt i alt var der hele 31.500 deltagere i aftenskolerne i kommunen i 2024, en stigning fra 28.000 i 2023. Antallet af hold er dog gået ned – der er med andre ord flere deltagere på hvert enkelt hold.

Udviklingen går altså stabilt den modsatte vej af på landsplan, hvor aftenskolerne har færre deltagere. Ganske vist er antallet af aftenskoler i kommunen halveret siden 2007 til nu 19 aftenskoler, men det skyldes hovedsageligt sammenlægninger og professionalisering.

En stærk organisering, inddragelse og tillid – det er nøglebegreber i forklaringen på, hvorfor Aalborg Kommunes aftenskoler klarer sig bedre end udviklingen på landsplan, forklarer Bjørn Salling, formand for Folkeoplysningssamvirket i kommunen og dermed medlem af Folkeoplysningsudvalget. Desuden er han direktør i en af landets største aftenskoler, FOKUS Folkeoplysning.

”Vi har nogle særlige tilskudsmodeller, som styrker aftenskolerne, og som kun kan lade sig gøre, fordi vi har et tillidsbaseret samarbejde med erfarne og dygtige medarbejdere i forvaltningen, ” siger Bjørn Salling.

”Desuden er der kort vej mellem Folkeoplysningssamvirket, Folkeoplysningsudvalget og det politiske Sundheds- og Kulturudvalg, der har fast plads i Folkeoplysningsudvalget. Det er afgørende,” fortsætter han.

FOU med politikere

Vil man prioritere forenings- og aftenskoleområdet højere i en kommune, skal man først og fremmest have et Folkeoplysningsudvalg (et §35 stk. 2-udvalg) med politisk repræsentation, påpeger Bjørn Salling.

I ca. hver femte kommune er der ifølge Vifo ikke politikere med i udvalget. I Aalborg Kommune sidder alle udvalgets syv medlemmer automatisk med i det 19 personer store Folkeoplysningsudvalg.

”Når politikerne er med, kan vi bedre skabe sammenhæng og finde løsninger, f.eks. på hvordan voksenundervisningen kan bidrage til folkesundheden. Vi fra voksenundervisningen har den faglige indsigt i området, som politikerne hører, og sammen kan vi finde løsninger, der fungerer, og som politikerne kan bære med ind i byrådsarbejdet,” siger han.

Han tilføjer, at det er en særlig styrke i Aalborg, at både sundheds- og kulturområdet ligger i samme udvalg.

”Det er lidt forskelligt, hvor meget politikerne ønsker at inddrage Folkeoplysningsudvalget i fx budgetlægningen. Men når vi inddrages i at finde gode løsninger, har vi også et ansvar for beslutningerne. Så kan vi ikke gå til pressen bagefter og være utilfredse. Så må man sige fra inden og få det ført til referat.”

Samvirker øger indflydelsen

Alle 19 aftenskoler i kommunen er medlem af Folkeoplysningssamvirket. Bestyrelsen består af seks personer, og alle fem oplysningsforbund er repræsenteret. I samvirket drøftes de aktuelle emner, der skal op i Folkeoplysningsudvalget. Et samvirke øger indflydelsen, påpeger Bjørn Salling:

”Vi prøver at finde fælles fodslag, for så står vi stærkere. Skal der laves besparelser, er vi sammen om at pege på, hvordan det bedst kan gøres. Skal der laves et nyt projekt, går vi sammen om det i samvirket: Vi beder om at få en økonomisk ramme, og så fordeler vi selv opgaverne imellem os. Opstår der udfordringer med grænsedragningen mellem de forskellige aftenskoler, så klarer vi det selv. Politikerne har respekt for, at vi taler på hele områdets vegne,” siger han.

”Alle kommuner bør have et aftenskolesamvirke, særligt fordi aftenskoler er organiseret i fem oplysningsforbund og ikke nødvendigvis arbejder sammen lokalt. Hvis blot der er tre-fire skoler i en kommune, er der grundlag for at lave et samvirke,” mener han.

Kommunen støtter samvirket med midler til en deltidsmedarbejder. Samvirket står bl.a. for uddelinger fra Materielpuljen, en administrativt tung opgave, som tidligere lå i forvaltningen. Desuden har Folkeoplysningssamvirket indgået en driftsoverenskomst med Aalborg Kommune vedrørende portalen Aftenskole.nu om videreudvikling, markedsføring og udbredelse af kendskabet til hjemmesiden. 21 andre kommuners aftenskoler benytter også portalen.

Aalborg-modellen bygger på tillid

De to vigtige og helt særlige støtteordninger for aftenskoletilskud og lokaletilskud, som gælder i Aalborg Kommune (se faktaboks i bunden af siden), er blevet til i et nært samarbejde mellem forvaltningen og Folkeoplysningssamvirket.

”Aalborg-modellen har uvurderlig stor betydning for aftenskolerne. Den giver skolerne en garanti for, at vi får efterbetalt tilskud til al aktivitet, der falder inden for området. Så vi behøver ikke at være bange for, at rammen er tom. Det giver tryghed, og det betyder, at vi kan prøve nye tiltag af,” siger Bjørn Salling.

Han tilføjer, at de steder, hvor der er en stram rammestyring, prøves nye ideer ikke af, fordi skolerne risikerer, at de ikke kan få tilskud.

”Det kræver mod hos embedsmændene at lave en ordning som vores, og det kræver tillid til, at vi har et godt og åbent samarbejde, hvor vi informerer hinanden løbende. For der er jo en ramme, - vi har ikke ubegrænsede midler. Men ordningen har kun været sat ud af kraft i ét år, i 2013,” siger han.

Uenighed om lokaletilskud

Også Aalborg Kommunes særlige model for lokaletilskud, hvor pengene følger aktiviteten, er udviklet i et nært samarbejde mellem forvaltning og Folkeoplysningssamvirket. Et stort forarbejde med mange beregninger førte til en model, hvor aftenskolerne får 120 kr pr. undervisningstime i tilskud til lokaler, hvor der afregnes løn, dog max. 90 pct. af driftsudgifterne.

”Umiddelbart var der frygt i Folkeoplysningssamvirket for, at det var en spareøvelse. Men vi tog nogle svære diskussioner og endte med at gå samlet til forvaltningen med opbakning til modellen, og samtidig pegede vi på nogle opmærksomhedspunkter,” fortæller Bjørn Salling.

”I dag er aftenskolerne glade for ordningen. Tidligere skulle vi søge om et lokale hos kommunen lang tid før, vi skulle bruge det. Nu kan vi bare finde et lokale og gå i gang, for tilskud følger aktiviteten, og vi kender på forhånd tilskuddets størrelse,” siger han.

Før var der mange særaftaler om lokaler i kommunen. Men aftenskolerne har ryddet op i deres lokaleportefølje, og nu er området gennemsigtigt. Alle kan se, at det er retfærdigt, at tilskud følger dem, der har aktiviteter.

Ordningen har blandt andet ført til, at aftenskolerne udnytter deres egne lokaler bedre, og at de har fokus på energiforbruget. Hvis de reducerer forbruget, nyder de nemlig selv godt af besparelsen. Det har skolerne været hurtige til at investere i.

”Det er helt tosset, at den samme model ikke kan indføres på idrætsområdet. Det burde ændres – så ville vi se, at hallerne i langt højere grad ville investere i at mindske energiforbruget,” mener Bjørn Salling.

Informerer altid hinanden

Der ligger et højt informationsniveau bag de mange tiltag i Aalborg Kommune for at styrke aftenskolerne. Forvaltningen går aldrig i gang med noget, der angår aftenskolerne, uden at kontakte Folkeoplysningssamvirket først. Og er der noget, der undrer en af parterne, er man hurtige til at gribe telefonen.

”Vi har et godt personligt kendskab til hinanden og en høj grad af tillid – og så har vi nogle meget dygtige og erfarne medarbejdere i kommunen. Det kræver indsigt og mod at udvikle nye tilskudsmodeller. Og når aftenskolerne får gode vilkår, kan vi faktisk sætte rigtig meget aktivitet i gang,” siger Bjørn Salling.

-

FAKTA: Sådan støtter Aalborg Kommune Aftenskolerne

Aalborg-modellen 
Kommunen garanterer tilskud til alle de aktiviteter, aftenskolerne sætter i gang. Skolerne får et a conto-beløb, og året efter sker der en efterregulering. Aftenskolerne behøver altså ikke at frygte, at tilskudsrammen er tom, så de ikke kan få det tilskud, de er blevet lovet.

Hvis rammen overskrides et år, drøfter man politisk den samlede ramme til folkeoplysning året efter. Ordningen har fungeret siden 2009 og kun været sat ud af kraft i ét år, 2013.  

Lokaletilskud 
Siden 2018 har lokaletilskud fulgt aktiviteten. Aftenskolerne får 120 kr pr. undervisningstime i tilskud til egne og lejede lokaler, hvor der afregnes løn, dog max. 90 pct. af driftsudgifterne. I landdistrikter gives der også tilskud til aktiviteter i fx forsamlingshuse. 

Aftenskolerne kan stadig få anvist et kommunalt lokale, men de kan også selv finde et privat lokale og være sikre på tilskud. De betaler et gebyr på 20 kr. pr. time for at benytte kommunale lokaler. Der gives tilskud til 27 lejemål, som 7 aftenskoler står for. 

Fleksible tilrettelæggelsesformer 
Kommunen giver et ekstra tilskud til undervisning efter fleksible tilrettelæggelsesformer på 100 kr. pr time oven i KL’s takst. Ordningen bruges af 5 aftenskoler og fylder særligt meget i aftenskolen FOKUS Folkeoplysning.  

Projekt ’Aftenskoletilbud i landdistrikter’
Siden 2017 har kommunen givet forhøjet tilskud til undervisning og foredrag i landdistrikter: 5/7 af lønudgiften i stedet for 1/3. Med højere tilskud kan der gennemføres undervisning på mindre hold.  

Bevæg dig for livet 
Voksenundervisningen er tænkt ind i kommunens ’Bevæg dig for livet’-aftale, der netop er genforhandlet. Folkeoplysningssamvirket har fået 500.000 kr. til at igangsætte indsatser indtil udgangen af 2028. 

Målet er 20 pct. forøgelse af deltagerantallet i bevægelsesfag, en forøgelse på mere end 2.000 deltagere. Det er et mål at få især flere unge, flere fra udsatte grupper og flere pensionister ind på holdene. Derfor gives der forhøjet støtte til hold for disse grupper. 

Sundhedspas
Der arbejdes på et brobygningsprojekt i samarbejde med sundhedscentrene, så kommunens 1200 borgere i rehabilitering bliver introduceret til mulighederne for at gå til fx bevægelsesfag og sundhedsfag i aftenskolerne. I den forbindelse arbejdes der i projektperioden med et sundhedspas til deltagerne. 

Processen med at øge brobygningen mellem sundhedscentre, jobcentre mv. og de lokale aftenskoler er i fuld gang, og der er afsat 300.000 kr. over 4 år til udvikling og implementering af sundhedspas. 

Projekt ’Try out’ 
Både i foreninger og aftenskoler kan studerende og unge på 18–25 år i en tre-måneders periode deltage gratis i forskellige aktiviteter. Projektet skal fungere som en introduktion til foreninger og aftenskoler. I 2024 deltog 4 aftenskoler i projektet med 400 deltagere. 

Projekt ’Young and Strong’ 
Unge på 18-25 år kan deltage i voksenundervisning til nedsat deltagerbetaling - skolerne får 20 kr. pr. deltagertime. Målet er at understøtte unges kendskab til folkeoplysningen. I 2024 deltog 1.439 unge – i 2023 knap 500.

Udviklingspulje
Der afsættes årligt mere end 300.000 kr til udviklingspuljen. Den søges især af aftenskoler.