Samarbejde med sundhedscentre er en udfordring for aftenskoler

Bevægelsesholdene i landets aftenskoler har solidt fat i nogle af de sårbare grupper, der har tendens til at være mindre aktive end resten af befolkningen, f.eks. personer med funktionsnedsættelser, kronisk sygdom, psykiske lidelser eller med minoritetsbaggrund. Det viser Danmark i Bevægelse, Syddansk Universitets nationale måling af danskernes bevægelsesvaner.

Alligevel har aftenskolerne mange steder svært ved at skabe vedvarende samarbejder med de kommunale sundhedsforvaltninger og sundhedscentre.

Sundhedscentrene tilbyder borgerne genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb efter f.eks. ambulante indgreb eller indlæggelser. Når forløbet i det offentlige er slut, ville det være oplagt, at centrene viste borgerne videre til relevante aktiviteter i lokalområdet, for eksempel aftenskolehold for personer med KOL, diabetes eller fysiske funktionsnedsættelser. Her kan borgeren komme i gang med en mere fysisk aktiv livsstil og finde ind i fællesskaber om bevægelse. 

Det lykkes nogle steder at bygge bro fra det kommunale sundhedstilbud til civilsamfundets forskellige bevægelseshold. Men der er også mange steder, hvor brobygningen strander, hvis den overhovedet kommer i gang, viser interviews med en række ledere i aftenskoler.

”Vi vil gerne være en samarbejdspartner for kommunerne og ikke bare ses som en udgift,” siger Kirsten E. Højrup, skoleleder i FOF Vendsyssel, der udbyder hold i fire kommuner. ”Vi har hold, der giver sundhed og trivsel for mange borgere, og vi har kontakt til nogle af de mennesker, der virkelig har brug for bevægelse og fællesskaber.”

Potentiale for mere samarbejde

Men for FOF Vendsyssel er det, trods en stor arbejdsindsats, ikke lykkedes at skabe samarbejde med nogen af de lokale sundhedscentre i de fire kommuner om, at de kan vise borgere videre til FOF’s hold.

Og FOF Vendsyssel er ikke alene. Kun 19 pct. af aftenskolerne havde i 2018 et samarbejde med en kommunal forvaltning, viser undersøgelsen ’Aftenskolerne - hvordan har de det’ fra Videncenter for Folkeoplysning.   

Malene Thøgersen, senioranalytiker på Videncenter for Folkeoplysning, siger:

”Aftenskolerne har mulighed for at nå ud til nye målgrupper, når de samarbejder med andre parter. Så her er måske et uudnyttet potentiale? De aftenskoler, der har et samarbejde med andre parter, har overvejende positive erfaringer med det.”

Hun peger på, at mange aftenskolesamråd gerne vil spille en større rolle i forhold til at løse konkrete opgaver, end de gør i dag, og de kan måske spille ind her som koordinatorer af samarbejdet. 

Mange sårbare foretrækker aftenskoler  

Selv om kun 2 pct. af befolkningen er fysisk aktive i aftenskoler, udfylder skolerne et særligt behov; de udbyder bl.a. bevægelse for personer med forskellige funktionsnedsættelser, kronisk sygdom, psykiske lidelser eller andre former for udfordringer. Det sker både på almene hold og på særligt tilrettelagte hold.

Og aftenskolerne lykkes godt med det. Således er aftenskolen den organisationsform, hvor personer med funktionsnedsættelser, kronisk sygdom, psykiske lidelser og med minoritetsbaggrund er bedst repræsenteret blandt deltagerne, viser Danmark i Bevægelse.

Kirsten E. Højrup har et bud på, hvorfor sårbare grupper føler sig godt hjemme i aftenskoler:

”Her oplever de ikke, at de ses som patienter, klienter eller særligt sårbare. Her indgår man i fællesskabet som et helt menneske. Det er fællesskabet og dygtige undervisere, der får folk til at komme. Og så er vi med til at skabe gode lokale levesteder, fordi vi findes lokalt,” siger hun.

Brug os, vi er her i forvejen

FOF Vendsyssel samarbejder med patientforeninger om hold for personer med osteoporose og kræft, og skolen har bl.a. knæ- og hoftespecialhold. Men det er ikke lykkedes at skabe et samarbejde med sundhedscentrene i Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt og Brønderslev Kommuner, som skolen udbyder hold i:

”Jeg har besøgt sundhedscentrene, givet dem vores foldere, taget initiativ til møder, uden resultat,” siger Kirsten E. Hørup. ”Det er helt oplagt, at sundhedscentrene kunne henvise borgere til vores hold. Vi er til stede lokalt, kommunen giver tilskud til os i forvejen - det handler udelukkende om at hjælpe en borger på vej og skabe kontakten til det, der eksisterer i forvejen. Det koster ikke sundhedscentrene noget. Men jeg tror ikke, de sundhedsprofessionelle har tid eller oplever, at det er deres opgave,” siger hun og fortsætter:

”Jeg tror, der skal politisk bevågenhed til, for at de her uudnyttede ressourcer bliver sat i spil. Der skal komme opmærksomhed ovenfra.”

Midt i et værdiskifte

Det er formentlig en udfordring for travle sundhedsprofessionelle at holde sig opdaterede om de bevægelsestilbud i civilsamfundet, der findes i en borgers nærområde. 

Folkeoplysningssamvirket i Aalborg har i samarbejde med Aalborg Kommune forsøgt at afhjælpe det ved at skabe hjemmesiden Aftenskole.nu. Her kan kommuner købe sig adgang til portalen, der så stilles gratis til rådighed for aftenskolerne i kommunerne. 20-24 kommuner har benyttet sig af det de seneste år, men det er vanskeligt at gøre oversigten dækkende, selv om fordelene er mange for både kommuner, aftenskoler og borgerne.

I FOF Aalborg kan skoleleder Carsten Frank Jørgensen godt forstå udfordringen med at finde information.  

”Men hvis vores politikere ønsker, at civilsamfundet skal tage sig mere af ældre og personer med sygdomme og skavanker, så er de sundhedsprofessionelle nødt til at gå aktivt ind i samarbejdet og vise de personer, der har brug for at fortsætte med bevægelse på hold, videre over til os,” siger han.

Han peger på, at vi er ved at ændre vores værdier:

”I Danmark har det traditionelt været opfattelsen, at sundhedsfremmende og forebyggende opgaver ligger hos det offentlige. Nu er der mange, også politikere, der peger på, at civilsamfundet skal løfte nogle af opgaverne, og det indgår bl.a. i planerne om en ny folkesundhedslov. Så det bliver mere og mere nødvendigt, at brobygning prioriteres af begge parter,” siger han.

Forbindelsen skal holdes varm

I FOF Randers har man et fint samarbejde med Randers Sundhedscenter, fortæller skoleleder Michael Kull. Der har bl.a. været et direkte samarbejde om et Pilates-tilbud, ’Godt i Gang’, og mange af de ansatte på sundhedscentret, særligt fysioterapeuter, kender FOF Randers og anbefaler borgerne videre.

Et nyt tiltag er et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der har tre hold hos FOF Randers. Borgere fra sundhedscentret bliver efter deres genoptræning hjulpet videre til disse hold. 

Alligevel kan Michael Kull godt følge de andre skolelederes frustrationer:

”Initiativet skal komme fra os – hver gang. Også selv om vi har samarbejdet i 13 år. Vi skal byde os til, og vi skal gå direkte til ledelsen. Det er et samarbejde, der bygger på enkeltpersoners viden om aftenskolen, og det kan være sårbart,” siger han og tilføjer, at det fungerer særlig godt dér, hvor en fysioterapeut fra sundhedscentret også underviser i aftenskolen.

Også her er det en udfordring at holde sundhedscentret og deres brugere opdaterede om skolens hold:

”Mange sundhedscentre vil ikke have en folder fra os liggende fremme, og det er ærgerligt. Det betyder helt konkret, at kommunens gravide ikke ved, at vi har gravidtræning. Sundhedsplejerskerne fortæller ikke de nybagte mødre om vores efterfødselshold – men vi kan se, at hvis en mødregruppe får kendskab til det, så løber rygtet,” fortæller han og tilføjer, at sundhedsprofessionelle kunne være gode videnspredere.

Michael Kull oplever, at de forskellige forvaltninger gebærder sig vidt forskelligt i samarbejdet med aftenskolen:

”I fritids- og kulturforvaltningerne ved de, hvad folkeoplysning handler om, men det ved de ikke nødvendigvis i sundhedsforvaltninger og på jobområdet. Der er stor forskel på det ’embedsvirke’, man møder. Men fælles er, at vi altid aktivt skal sørge for at holde forbindelsen varm. Vi skal drikke mange kopper kaffe sammen.”

Politikere skal bakke op om samarbejde

Michael Kull mener, vi som samfund burde være bedre til at samarbejde på tværs.

”Aftenskoler kan være med til at løfte nogle af de mange forebyggelses- og sundhedsopgaver, som det offentlige ikke har kræfter til, og på den måde kan vi måske være med til at skabe lidt mere luft i et presset sundhedssystem. Det er godt for alle,” siger han. 

”Men samtidig må lovgiverne kigge på, om vi har de rette forhold til at kunne løfte opgaverne. Hvis vi opretter en masse små, hensyntagende hold til personer, der kommer fra sundhedscentrene, kommer kommunens tilskudsramme til folkeoplysning under pres, fordi de små hold skal have mere i tilskud. På den måde kommer vi til at lave mere undervisning for færre borgere, og det er skævt,” påpeger han og fortsætter:

”Det er nødvendigt at finde de balancer. Måske skal forebyggende hold og sundhedstiltag have tilskud via en ny folkesundhedslov. Vi har i hvert fald nogle bevægelseshold, der er brug for.”