- Sundhedscentrene skal opdage, at aftenskolerne findes

At kultur- og fritidsforvaltningen i en kommune giver tilskud til en aftenskole og godkender de hold, den tilbyder - dét er ikke ensbetydende med, at medarbejderne ovre i kommunens sundhedsforvaltning kender til aftenskolens tilbud overhovedet.

Dén mur løber mange aftenskoler ind i, når de prøver at skabe samarbejde med sundhedsforvaltninger om bevægelseshold for særlige målgrupper, fx personer med KOL, hjertesygdom, diabetes, eller personer, der er blevet opereret og har været i genoptræning. Det kunne man læse om i juniudgaven af dette tidsskrift.

I FOF København og Nordsjælland er man nu i fuld gang med at slå hul på muren.

”Vi har i flere år haft samarbejde med kommunale sundhedscentre i Frederiksberg, København, Gentofte og Rudersdal kommuner om, at de viser borgere videre til vores hold for særlige målgrupper. Og jeg har i årevis forsøgt med henvendelser til flere kommuner – men de så ikke rigtig i vores retning,” fortæller direktør Bernadette Follmann, FOF København og Nordsjælland.

Så der skulle noget andet til.

Konference mødte stor interesse

I maj 2025 gik aftenskolen sammen med FOF Københavns Omegn og FOF Køge Bugt om at lave en konference om netop samarbejdet med kommunerne. I alt tilbyder de tre aftenskoler aktiviteter i 33 kommuner. Der kom over 70 deltagere, hvoraf ca. 50 var fra 17 forskellige kommuner.

”Konferencen blev startskuddet til, at alle tre aftenskoler nu har dialog med flere forskellige kommuner. Kommunerne er temmelig forskellige i forhold til, hvor ’modne’ de er til at indgå i et samarbejde, men der er sået en masse frø, og flere ser ud til at spire,” fortæller Bernadette Follmann.

”Kommunerne har rigtig mange opgaver, og vi har fået en sundhedsreform, en ældrereform og Ungeløftet. De kan se, at de har svært ved at løse alle opgaverne, så de kigger efter samarbejdspartnere. Jeg tror, vi tidsmæssigt er midt i den perfekte storm.”

Tænk bredere end idrætsforeninger 

Bernadette Follmann har oplevet mange af de barrierer, vi beskrev i seneste nummer: Kommunerne kender ikke til aftenskolernes motionstilbud, de er usikre på kvaliteten i undervisningen, og de er usikre på, om de må indlede et samarbejde med én aftenskole, når der er flere skoler i kommunen og potentielt fem forskellige oplysningsforbund på banen.

”Der er en tradition for, at når medarbejdere i en kommune tænker i bevægelse og sundhed, så tænker de ’idrætsforeninger’. Og idrætsorganisationerne har også været dygtige til at lave lobbyarbejde og markere sig politisk. Men jeg ville ønske, at kommunerne ville tænke lidt bredere,” siger hun.

32 pct. af de voksne danskere er ifølge Kulturvaneundersøgelsen aktive i idrætsforeninger, mens 1-2 pct. er aktive i aftenskoler.

”Idrætsforeningerne er gode for mange. Voksenundervisningen kan noget andet. Det er ikke de samme mennesker, der møder op i foreningerne og i voksenundervisningen. Hvis kommunerne generelt vil højne sundheden blandt deres borgere, er de nødt til at brede sig og arbejde på flere ben. Jeg synes, aftenskolerne bør inviteres mere ind,” siger Bernadette Follmann.

Undersøgelsen Danmark i Bevægelse fra Syddansk Universitet dokumenterer, at nogle grupper i højere grad er aktive i aftenskoler end i foreninger, relativt set. Det gælder personer med kronisk sygdom, fysisk funktionsnedsættelse, psykisk lidelse og kognitiv funktionsnedsættelse. Det samme gælder i øvrigt indvandrere og efterkommere.

Vi har været for ydmyge

”Bevægelsesfag er den største gruppe af fag i voksenundervisningen, men de bliver ofte overset, når der tales om ’idrætten’ eller bevægelse i øvrigt. Vi har været for ydmyge i aftenskolerne, for tilbageholdende; Vi skal være bedre til at gøre opmærksom på den forskel, vi faktisk gør,” mener Bernadette Follmann.

”Vi har dygtige undervisere, hvor størstedelen er fysioterapeuter eller har andre sundhedsuddannelser. Vi kan hurtigt etablere hold i et lokalområde, hvis der er et behov. Kan kommunen stille med et lokale, kommer vi med underviseren, og så er vi nået langt. Vi kan også hurtigt stoppe et hold igen, hvis der er for få deltagere. Vi er agile, fordi vi har timelønnede undervisere, og det er en stor fordel,” forklarer hun.

Hun tilføjer, at når først kontakten til en kommunes sundhedsforvaltning er etableret, bliver de ofte overraskede over, hvor mange andre tilbud om fællesskaber, der også er i aftenskolen.

Nogle kommuner betaler i en periode for borgerens deltagelse på et aftenskolehold. Men i de fleste kommuner skal borgeren selv betale.

Tilskud fra folkeoplysningsmidlerne

FOF København og Nordsjællands samarbejde med sundhedscentrene i København, Frederiksberg, Gentofte og Rudersdal kommuner har ført til pt. godt 100 hold, der fungerer som en forlængelse af sundhedscentrenes tilbud. Det er hold for mennesker med KOL, diabetes, hjerte-, ryg- og kræftsygdom, hofte/knæoperation, overvægt eller stress m.m.

Nogle steder er holdene placeret fysisk i sundhedscentret, altså dér, hvor borgerne hidtil har gået til genoptræning eller rehabilitering. Det fungerer godt, fordi deltagerne kender lokalerne, og fordi der er nogle af de særlige redskaber, som deltagerne kan have brug for.

Holdene er for personer, der ikke kan deltage på de almindelige aftenskolehold på grund af et større behov for individuel vejledning og mere tid til de enkelte øvelser, og de etableres som hensyntagende undervisning – det vil sige, at de får tilskud efter den høje tilskudsbrøk fra kommunerne.

Med andre ord er det folkeoplysningsmidlerne i kultur- og fritidsforvaltningerne, der bliver brugt til disse sundhedstilbud. Og selv om holdene er godkendt som ’folkeoplysning’, så er her et område, der bør kigges på, mener Bernadette Follmann:

”Hvis deltagerne har et stort behov for genoptræning, bør der indgå nogle midler fra sundhedsområdet. I nogle kommuner bliver folkeoplysningsrammen brugt fuldt ud, og så bliver bevægelsesholdene lavet på bekostning af den almindelige folkeoplysning, hvor borgere går til kreative fag, sprogfag, eller deltager i andre fællesskaber, som også er vigtige. Dén snitflade er ikke på plads,” siger hun.

”Der er brug for vores bevægelseshold og forebyggende hold, for vi bliver flere ældre, og vi lever længere. Måske kunne politikerne støtte sundhedstiltag som vores via den nye folkesundhedslov. Jeg er sikker på, at vi kan løfte opgaven billigere end kommunerne kan.”

Samarbejde kræver muskler

Bernadette Follmanns råd til andre aftenskoler, der gerne vil samarbejde med kommuner, er, at man skal fortælle helt konkret om de hold, der kan laves, om undervisernes baggrund, og om hvad borgerne får ud af det. I sundhedsforvaltningen kender de ikke nødvendigvis til de lokale aftenskoler i forvejen. 

Det er også en god ide at sikre sig, at der deltager en person i samarbejdsgruppen, som har ’stjerner på skulderen’ i forvaltningen. Hvis ikke, kan et initiativ blive bremset oppefra.

Desuden ville det være en hjælp, hvis kultur- og fritidsforvaltningerne fortalte sundhedsforvaltningerne om de lokale aftenskolers tilbud. Måske kunne kultur og fritid ligefrem hjælpe en interesseret aftenskole med at skabe forbindelse til sundhedsområdet.

”Det kræver muskler internt i en aftenskole at indgå i et samarbejde med en kommune. Vi har en fuldtidsmedarbejder, der kun beskæftiger sig med det område, og vi ansætter en mere nu. Ikke alle aftenskoler ønsker at gå den vej. Men vi har sået en masse frø, som vi vander nu, og det bliver spændende, hvor meget der kommer ud af det,” siger hun.

Næste år holder alle de sjællandske FOF-aftenskoler igen konference om samarbejdet med kommuner. Det foregår 28. maj 2026 på Høje-Taastrup Kommunes rådhus.