Kommunalfuldmagten: Forstå reglerne bag støtte til idrætsfaciliteter - Aarhus Når faciliteter får støtte via kommunalfuldmagten - hvad betyder det så for, hvilke aktiviteter de må sætte i gang? Det er noget af det, du kan blive klogere på ved dette 5 timer lange kursus. (Arkivfoto: Colourbox)
Information
  • 26-11-2026
  • 12.00 - 17.00
  • DGI-huset, Aarhus
  • 1695 kr. (for medlemmer af Fritid & Samfund eller HI/IKF)
    2095 kr. (for ikke-medlemmer)
    Rabat: 15 pct., hvis min. 3 personer deltager fra samme medlems-organisation. Pris: 1440,75 kr.
    Kurset er inkl. forplejning.
  • Tilmeldingsfrist:
    27. oktober 2026

Tilmelding
Tilmeld dig her

Kursusbeskrivelse

Kommunalfuldmagten giver kommunerne mulighed for at støtte både etablering og drift af idrætsfaciliteter – også når faciliteterne er ’selvejende’ og dermed ejet af en forening eller fond.

Samtidig sætter kommunalfuldmagtsreglerne grænser for, hvilke aktiviteter en facilitet må tilbyde, når den får offentlig støtte. Formålet med begrænsningerne er især at undgå konkurrenceforvridning i forhold til private virksomheder, et område, som er blevet endnu mere aktuelt efter Ankestyrelsens udtalelse om Arena Næstved. 

Der følger både begrænsninger og muligheder med, hvis en facilitet får støtte via kommunalfuldmagten. Kommunal støtte kan åbne for nye muligheder, fx samarbejdsprojekter eller udviklingsinitiativer, men der er nogle afvejninger omkring konkurrenceforvridning, og idrætsfaciliteten skal også kunne dokumentere, at aktiviteterne varetager en almen interesse. 

På kurset sætter vi fokus på:

  • Hvad skal kommuner især være opmærksomme på, når de støtter idrætsfaciliteter via kommunalfuldmagten?
  • Hvad betyder den kommunal støtte for især selvejende idrætsanlæg?
  • Hvad bør ledere i idrætsfaciliteter være særligt opmærksomme på?
  • Hvordan kan man både i idrætsfaciliteter og i kommuner sikre en tydelig adskillelse mellem kommunalt støttet virksomhed og kommerciel virksomhed?
  • Hvor opstår tvivl og gråzoner i praksis?

Underviser:

På kurset underviser Henrik Koch Rasmussen, jurist og fritidschef i Ringkøbing‑Skjern Kommune. Han gennemgår de nyeste sager fra det kommunale tilsyn og sætter perspektiv på, hvad afgørelserne betyder for både kommuner og idrætsfaciliteter.

Målgruppe:

  • Centerledere, halinspektører, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i idrætsfaciliteter
  • Medarbejdere i kommunernes kultur- og fritidsforvaltninger
  • Medlemmer af Folkeoplysningsudvalg i kommunerne.

Arrangører og pris:

Kurset arrangeres af HI/IKF og Fritid & Samfund.
OBS: Begge foreningers medlemmer kan deltage til medlemspris.

Tilmelding:

Tilmeldingslink findes i boksen øverst på denne side.
Tilmelding er bindende efter fristens udløb.
Fritid & Samfund samarbejder med IdrætsPlatformen om NemTilmeld, og derfor vil IdrætsPlatformens logo fremgå på noget af tilmeldingsmaterialet.