Fritid & Samfund

Kursus: Hvordan gøres arbejdet i folkeoplysningsudvalget mere effektiv?

10. december 2018

Læs mere om Kursus: Hvordan gøres arbejdet i folkeoplysningsudvalget mere effektiv?

Styrk den folkeoplysende debat!

I en tid, hvor man med bekymring kan se, hvordan faktuel information i stigende grad bliver undergravet af „fake news“ på de sociale medier, er der brug for at styrke den folkeoplysende debat. En folkeoplysende debat er i sin bedste form kendetegnet ved, at nogle af deltagerne eller alle har en stor viden om det emne, der diskuteres.Enten fordi de selv har erfaret det på deres egen krop, eller fordi de ad teoretisk vej har oparbejdet en viden om det pågældende emne.
En folkeoplysende debat kan således bygge på både et personligt og et professionelt forhold til det emne, som debatten drejer sig om, men for begge gælder det, at der skal være en dybtliggende viden om det emne, der diskuteres, hos mindst en af deltagerne og gerne hos alle. Hvis der ikke er en sådan viden til stede, vil det være svært for deltagerne at blive klogere på deres eget liv, eller sagt med andre ord kaste lys over det emne, der diskuteres.
Problemet med diskussionerne på de sociale medier er, at der ofte ikke er den nødvendige grundlæggende viden til stede, og at deltagerne i stedet for at blive klogere på emnet bekræfter hinanden i deres fordomme, og så har „fake news“ frit spil. Et af de steder, hvor man face to face har mulighed for at deltage i en folkeoplysende debat, er i aftenskolen. I henhold til folkeoplysningsloven skal aftenskolerne bruge 10 % af deres bevilling til debatskabende aktiviteter om samfundsbetonede emner, der kan inddrage deltagerne aktivt. Set ud fra vores optik er aftenskolerne et perfekt sted til at gennemføre den folkeoplysende debat, de har både en bred målgruppe, og de findes overalt i landet. Så det virker helt rigtigt, at de har denne opgave. Problemet er bare, at ikke alle aftenskoler bruger deres pulje til debatskabende aktiviteter. En undersøgelse foretaget af Videnscenter for Folkeoplysning 1 viser, at en tredjedel af landets aftenskoler tilbagebetaler de øremærkede midler til debatskabende aktiviteter.

Det er særligt de små og mindre aftenskoler, der betaler tilskuddet tilbage til kommunerne,enten fordi de mener, at beløbet til de debatskabende midler er for lille til, at det giver mening, eller fordi denne form for debat ikke er relevant for deres skole. I modsætning til de små skoler har de store skoler ikke problemer med at bruge debatmidlerne, men det samlede billede af situationen er, at kun 46 % af aftenskolerne bruger alle de debatskabende midler, de har fået tildelt.

Det er tankevækkende, at i en tid, hvor der er et stort samfundsmæssigt behov for at styrke den folkeoplysende debat som et modtræk til „fake news“ og de deraf følgende negative konsekvenser for vores demokrati og offentlighed, er der et middel til at styrke den folkeoplysende debat, som ikke bruges.

For at løse dette paradoks anbefaler Fritid & Samfund, at folkeoplysningsloven og den tilhørende betænkning ændres, så det bliver lettere for aftenskolerne at bruge debatmidlerne. Kravene om, at debatten skal sættes ind i en helhedsorienteret ramme, og at den skal rettes mod brede målgrupper m.m., burde gennem en lovændring koges ned til to hovedkrav til de debatskabende aktiviteter:

1. Debatemnerne skal sættes ind i en samfundsbetonet ramme.

2. Der skal foregå en debat, der inddrager deltagerne aktivt.

En sådan lovændring vil gøre det lettere for den enkelte skole at lave debatskabende aktiviteter, fordi den ikke mere vil være i tvivl om, hvorvidt de debatter, den ønsker at gennemføre, falder inden for eller uden for lovens rammer. Desuden må tilskudsmyndighederne have tillid til, at aftenskolerne og de voksne mennesker, der deltager i de debatskabende aktiviteter, bedst selv ved, hvilke emner der er interessante at debattere i en folkeoplysende sammenhæng.

Frederik Hansen/formand

Steffen Hartje/sekretariatschef

horing pic 1.jpg 



Forstoerrelsesglas

Undersøgelse foretaget af Fritid&Samfund tegner et dystert billede af aftenskolen.

Fritid&Samfund har undersøgt aftenskolernes situation med udgangspunkt i de kommunale folkeoplysningspolitikker. Undersøgelsen, der blev offenliggjort den 29/1 2016, viser at aftenskolerne står overfor nogle store udfordringer. 

Ansvarlig for undersøgelsen er sekretariatsleder i Fritid&Samfund Steffen Hartje. Den har fået støtte af Kulturministeriet puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd. Download undersøgelsen her

Forstoerrelsesglas

Undersøgelsen af de kommunale folkeoplysningspolitikker

Sekreatriatschef Steffen Hartje, Fritid & Samfund har undersøgt de kommunale folkeoplysningspolitikker, deres indhold, §35.2 udvalget, synlighed, målsætninger, handleplaner m.v.Undersøglsen indeholder resultater for de samlede besvarelser og de enkelte hovedområder og kan hentes her

Yderligere info om politik-undersøgelsen kontakt sekretariatet.

Forstoerrelsesglas 

Fritid & Samfund har undersøgt kommunernes brug af 25-års reglen

Fritid & Samfund har for DGI lavet en undersøgelse af kommunernes brug af 25-års reglen i forhold til lokaletilskud i henhold til folkeoplysningsloven, jf. § 25, stk. 1. Undersøgelsen viser, at det er relativt få kommuner, der ikke benytter sig af reglen. Der er tale om i alt 8 kommuner ud af landets 98 kommuner. Desuden er der enkelte kommuner, der ikke bruger 25-års reglen på enkelte områder, f.eks. idrætsområdet. Hent notatet her

For yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt Fritid & Samfunds sekretariatsleder Steffen Hartje, tlf. 61 51 85 50

Repræsentantskabsmøde

Fritid&Samfunds afholder repræsentantskabsmøde den 22. maj 2019 Sted: Kolding Dagsorden i henhold til vedtægterne Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sekretariatet.

Folkeoplysningspolitik

Fritid&Samfund hjælper gerne medlemskommunerne i forbindelse med, at de skal revidere de kommunale folkeoplysningspolitikker. Kontakt sekretariatet for yderligere oplysninger.

Medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd