Hver tredje bookede haltid bliver ikke brugt

Med sensorer registrerer HallMonitor, om der er liv og bevægelse i idrætsfaciliteterne i 42 kommuner. 

En ny opgørelse fra virksomheden viser, at på tværs af lidt over 500 idrætshaller og multihaller spredt over hele landet, både i landområder og byer, er der masser af ledig haltid:

I det tidsrum, som er mest attraktivt for foreninger, nemlig hverdage kl. 16-22, bliver hallerne kun brugt i 52 pct. af tiden. 

Hvis man kun ser på de mest attraktive haltider mandag-torsdag kl. 16-22, altså uden fredag, er benyttelsen lidt højere, nemlig 57 pct. af tiden.

De godt 500 haller udgøres især af 20x40m-haller og lidt mindre multihaller, men ikke sale eller aktivitetsspecifikke faciliteter som svømmehaller, tennishaller eller dansehaller.

Bookede tider står ofte tomme

Den haltid, som er booket til aktiviteter, bliver ikke benyttet fuldt ud, viser opgørelsen. Kun 68 pct. af de bookede tider mandag-fredag kl. 16-22 bliver rent faktisk benyttet til aktivitet. I resten af de bookede tider er hallerne tomme.

Uden fredage er benyttelsen lidt højere, nemlig 70 pct. af de bookede tider.

”Det burde jo umiddelbart være al den bookede tid, som blev benyttet. Men det er nok ikke realistisk,” siger direktør Susanne Ingemann fra HallMonitor. 

“Der kan være mange forskellige forklaringer på, at bookede tider ikke bliver brugt. Måske er der bookingsystemer eller procedurer, som gør det besværligt at aflyse en haltid. Eller brugerne mangler viden om, at andre står i kø til tiderne og kunne få glæde af dem. Eller måske er brugerne bekymrede for at miste deres haltider fremover, hvis de aflyser for mange gange,” siger hun.

Hun peger på, at opgørelsen kan bruges som et konkret oplæg til en dialog om, hvordan hallerne bruges bedre.

Inddrag brugerne fra start

Hvis en kommune eller idrætsfacilitet gerne vil optimere brugen af hallen, skal man inddrage foreningerne fra starten, anbefaler Susanne Ingemann. 

”Alene det, at der bliver sat fokus på, hvordan hallen kan komme flere til gavn, kan få foreningerne til at give deres tider videre til andre ved aflysninger,” forklarer hun.

Det er en god ide at tage snakken helt lokalt i den enkelte hal. Der kan trækkes data om hver enkelt forenings bookinger og benyttelse af hallen i HallMonitor, og når de kommer på bordet, kan foreningerne ofte selv flytte rundt på tiderne, så der f.eks. bliver plads til det fodboldhold, der gerne vil træne indendørs. Netop dét var tilfældet i Bramming Kultur- og Fritidscenter, hvor man fik øget aktiviteten med 40 pct.  i vinterhalvåret, ifølge en casebeskrivelse på HallMonitors hjemmeside.

”Mange lokale forhold kan spille ind på brugen af hallen. Måske ligger hallen i en landsby, hvor borgerne ikke kan fylde al tiden ud. Så kan man i stedet klarlægge, om åbningstiderne skal justeres, og dermed kan der eventuelt optimeres på driften feks. rengøring energi- og varmeforbruget,” foreslår hun.

Data giver transparens

Hvis en kommune vælger at sætte sensorer op i hallerne for at overvåge, hvor meget de bruges, kan nogle borgere godt føle, at de bliver overvåget – selv om resultaterne er anonymiseret. Derfor er det en god ide at være meget specifik om, at man ikke kan identificere de enkelte personer, og hvad data skal bruges til. 

”Vend dialogen konstruktivt: Kan der skabes nye tiltag - og dermed måske også udvikling af foreningerne - som får nye brugergrupper ind på de tomme tidspunkter? Vi har en voksende gruppe af ældre, - måske kan seniorhold bruge hallen om formiddagen?” råder Susanne Ingemann.

”Data om den faktiske brug af faciliteterne giver en transparens, som både kommuner og foreninger ofte er glade for. Så er dialogen baseret på fakta,” siger hun.

”Pointen er ikke at kontrollere den enkelte forening, men at skabe et fælles og faktabaseret grundlag for at få flere mennesker i aktivitet i de faciliteter, der allerede findes.”

Erfaringen hos HallMonitor er, at kommuner og faciliteter, der arbejder struktureret med data, ofte kan løfte benyttelsen markant; i flere tilfælde med omkring 10 procentpoint.

Masser af plads i skoletiden

I mange haller er tiden fra kl. 8 til 16 på hverdage reserveret til skoler. Men HallMonitors opgørelse viser, at kun 30 pct. af tiden reelt bliver brugt til aktivitet. Kun 41 pct. af de bookede tider benyttes.

Det arbejder man på at udnytte i mange kommuner. F.eks. har Holbæk Kommune fået frigjort 181 skoletimer om ugen til andre aktiviteter i kommunens haller ved at arbejde med aktivitetsdata ifølge en casebeskrivelse på HallMonitors hjemmeside.

I weekender kl. 8-16 bliver idrætshaller heller ikke brugt særlig meget: 30 pct. af tiden benyttes. Og kun 54 pct. af den bookede tid bliver reelt brugt til aktivitet.

Hos HallMonitor oplever man, at der også er fokus på kunstgræsbaner i kommunerne. Banerne er dyre, og med data om benyttelsen kan flere måske få glæde af dem.

Folk booker tider hurtigt

Det er ikke alle bookingsystemer, der er lige smidige, hvis en træner er nødt til at aflyse sit hold og dermed også aflyse haltiden. Og det er heller ikke alle foreninger og trænere, der er lige gode til at få det gjort. 

Men spørgsmålet er også, om den ledige tid overhovedet kan nå at komme i spil for andre brugere? 

Det ved de noget om hos Wannasport, en platform, som netop arbejder med at stille ledige tider i idrætsfaciliteter til rådighed for borgerne. 

”Ca. 50 pct. af brugerne booker inden for 24 timer før aktivitetsstart. Og 25 pct., altså hver fjerde, booker 5 timer eller mindre før aktivitetsstart,” fortæller Jacob Lau Larsen fra Wannasport. 

Tallene er baseret på statistik over 180.000 bookinger, som er foregået inden for det seneste år.

”Jeg tror, at faciliteter skal omstille deres måde at tænke på. Normalt arbejder de med bookinger en sæson frem, eller bookingændringer to til fire uger frem. Men der findes også brugere, som er hurtige til at slå til, hvis man har en ledig tid. Det giver faciliteterne en mulighed for at ’fylde huller’, som de ikke kunne få udfyldt tidligere,” siger han.

Viden frem for traditioner

Hos HallMonitor peger Susanne Ingemann på, at hvis man arbejder datadrevet med booking og benyttelse af faciliteter, bliver det lettere at se, hvor der mangler faciliteter, og hvilke typer af faciliteter, der reelt er behov for. 

Det er ikke altid historik eller de mest synlige behov, der giver det bedste billede af kapacitetspresset. Data kan give et mere nuanceret grundlag for at vurdere, hvor behovet faktisk er størst.

”Idrætten er meget påvirket af følelser og traditioner. Det giver et nyt blik at få data om, hvordan faciliteterne reelt bruges. I min optik handler det også om bæredygtig brug af de faciliteter, vi allerede har. Før man bygger nyt, bør man vide, hvordan den eksisterende kapacitet faktisk bliver brugt – samt hvor og hvad behovet reelt er, hvilket også er relevant i en ESG-sammenhæng,” siger hun.