4. december 2023

Nogen skal tale de selvorganiseredes sag

I Slagelse Kommune er det lykkedes at få en repræsentant for de selvorganiserede med i folkeoplysningsudvalget; Rie Thomsen. Hun peger på, at kommuner bør arbejde med at skabe dialog med selvorganiserede udøvere, for de bliver let overset, da de jo ikke har et talerør i form af en bestyrelse.

Af Jonna Toft, journalist

Hvis man vil have kommunale midler til sine aktiviteter, så skal man være i en forening.

”Men skatere vil ikke være medlem af en forening eller ’gå til skate’ en gang om ugen,” siger Rie Thomsen, der siden 2021 har repræsenteret ’de selvorganiserede’ i Slagelse Kommunes folkeoplysningsudvalg.

”Skatere vil mødes på kryds og tværs, og nogle kommer i skateparken tre gange om ugen, andre en gang om måneden. De benytter en facilitet, når de dyrker deres interesse på egen hånd sammen med andre.”

Rie Thomsen skater ikke selv. Hun er mor til en skater.

”Der er en særlig åbenhed på skatebanerne. Skatere bakker hinanden op og hujer og jubler, når det lykkes én at lave et særligt trick – uanset niveau, alder eller baggrund. Vi har mødt den samme åbenhed i udlandet. Det er en særlig skatekultur, og den vil jeg gerne hjælpe på vej,” forklarer hun.

Selv er hun et garvet foreningsmenneske med en baggrund i 4H, landbrugets børne- og ungdomsarbejde, og hun har tidligere siddet i bestyrelsen for bl.a. Landdistrikternes Fællesråd og Landudvikling Slagelse. Til daglig er hun professor i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Taler skaternes sag fra sidelinjen

For Rie Thomsen gik vejen ind i folkeoplysningsudvalget via skateparken Livsparken i Slotsbjergby syd for Slagelse. Sammen med en makker, Heidi Pico, rejste hun næsten 3 mio. kr. til skateparken. Det skete i et samarbejde med kommunens kultur- og fritidsafdeling.

”Idrætskonsulenterne var gode til at give sparring til vores fondsansøgninger, og vi kom jo til at kende hinanden. Så da der skulle vælges nye til folkeoplysningsudvalget, spurgte de, om jeg ville stille op,” siger hun.

For at kunne søge fonde skulle skaterne være en del af en forening, for fondene kræver et cvr-nummer i deres søgeportal. De to aktive forældre fik hjælp af Lokalrådet Hashøj Nordvest, så der kunne søges penge til skateparken via dem.

”Nu er Heidi og jeg blevet kontaktpersoner for skateparken, og vi taler brugernes sag, selv om vi ikke selv er brugere. Det er ret forskelligt fra idrætskonsulent til idrætskonsulent, om de forsøger at have kontakt med brugerne – men alle burde gøre forsøget, uanset hvem der er på arbejde,” mener hun.

Skaterne følte sig for eksempel ikke hørt, da der blev indført ændrede åbningstider på skateparken.

”Vi to forældre får ansvaret for at formidle informationer fra kommunen ud til de unge borgere, informationer, som det egentlig er kommunens ansvar at få formidlet ud. Kommunen bør være aktivt opsøgende i forhold til de unges behov og hvordan faciliteterne fungerer,” påpeger hun.

Hvordan sikrer man en dialog?

Det var et politisk ønske i kommunen, at selvorganiserede skulle repræsenteres i folkeoplysningsudvalget. Da Rie Thomsen blev valgt ind, åbnede hun facebookgruppen ’Den selvorganiserede idræt i Slagelse Kommune – Folkeoplysningsudvalget’ for at få kontakt til forskellige grupper af selvorganiserede rundt om i kommunen. Fra løbere til mountainbikere, fra skatere til crossfittere og turryttere.

Ad den vej har hun blandt andet fået henvendelser om vedligehold af mountainbikespor og andre faciliteter, der bruges af selvorganiserede – henvendelser, som hun bringer ind i folkeoplysningsudvalget.

Men selv om hun har et godt samarbejde med Kultur- og Fritidsafdelingen og med resten af folkeoplysningsudvalget, så synes hun, at kommunen kunne være bedre til at sikre dialogen med selvorganiserede udøvere.

”Hvordan kan en kommune arbejde med at få kontakt til de selvorganiserede og gennemføre nogle processer, så man sikrer, at de bliver hørt, når der sker noget, der angår dem? Det kunne vi godt drøfte i folkeoplysningsudvalget. Og det kunne være spændende at se nogle eksempler på, hvordan andre kommuner gør,” siger hun.

I Vejle Kommune fik man i 2022 Syddansk Universitets Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund til at undersøge skateområdet. Rapporten Skatefaciliteter i Vejle Kommune anbefaler netop, at ”Indsigt i skateaktiviteter og samarbejde med lokale brugere er afgørende for optimal forvaltning af skatefaciliteter”.

Rie Thomsen uddyber:

”Rapporten understreger behovet for, at der er nogen, der står på mål for skaterne og taler deres sag, særligt når der skal træffes beslutninger eller der opstår uenigheder fx om lyd. Den viser, at der er brug for en positiv formidling af skatekulturen og af de selvorganiserede udøvere. Skatere er en synlig gruppe i gadebilledet – men jeg vil tro, at andre selvorganiserede udøvere også har behov for, at nogen taler deres sag,” siger hun.

Senest har Rie Thomsen sat fokus på de unges brug af byrummet i Slagelse Kommunes nye sundhedspolitik. Hun peger på, at der skal tænkes bevægelse og fællesskab for unge ind i byrummet, fx med skatefaciliteter, da det har betydning for de unge borgeres sundhed og trivsel.

Der skal være søgbare puljer

I Folkeoplysningsudvalget har Rie Thomsen et særligt fokus på, hvilke midler der deles ud efter medlemsregistrering, og hvilke midler der er tilgængelige for dem, der ikke er aktive i en forening.

”Der skal være nogle søgbare puljer for den selvorganiserede idræt. De har jo ikke kontingenter at bruge af. Så der skal være puljer til vedligehold, nyanskaffelser og aktiviteter,” påpeger hun.

En forening, der etablerer fx et mountainbikespor eller en skatebane, der kan bruges af alle, kan søge penge hos kommunen til vedligeholdelse. Men skateparken i Slotsbjergby er lavet i et samarbejde mellem de selvorganiserede, der var drivkraften, og kommunen. Den daglige drift ligger hos begge parter.

Dermed kan kommunen vælge at lade være med at vedligeholde skateparken, hvis der ikke er råd, og det ærgrer Rie Thomsen.

”Det er besværligt for selvorganiserede brugere at få midler til vedligeholdelse. Her mangler nogen, der kan tale de selvorganiseredes sag – og det bør i mine øjne være kommunens opgave,” siger hun og tilføjer, at især når brugerne er børn og unge, er der brug for, at kommunen har fokus på de unge borgeres interesser.

Bredere blik på fritidsområdet

Sussanne Havsager, specialkonsulent i Slagelse Kommune, forklarer, at kommunen har prioriteret selvorganiserede aktiviteter i flere år, blandt andet ved tidligere at have en specifik pulje til selvorganiserede. Denne pulje er nu sammenlagt med Udviklingspuljen, der også kan søges af selvorganiserede.

”De selvorganiserede, vi kommer i kontakt med, er typisk engagerede borgere, der brænder mest for en bestemt aktivitet, fx skating. De kan typisk ikke se sig selv i en foreningskonstellation,” fortæller hun.

Hun oplever, at det giver et nyt syn på borgernes fritid og bevægelse, at der nu er en repræsentant for de selvorganiserede med i udvalget:

”Rie kommer med nogle andre perspektiver og vinkler på, hvordan borgerne også kan være aktive og indgå i sociale sammenhænge. At det selvorganiserede også udgør en form for fællesskaber,” siger hun.

”Selvorganiserede er ikke kun unge. Det er også seniorløbere, familier, der ønsker tilbud i weekenden, og mange andre. Jeg oplever, at det giver en bredere forståelse for området, at vi har selvorganiserede repræsenteret i folkeoplysningsudvalget,” siger hun. ”Jeg tror, det giver bedre beslutninger for borgerne.”