98x2 rapporter: Se, hvordan borgerne er aktive i din kommune

Befolkningsundersøgelsen Danmark i Bevægelse tegner nu et nærbillede af, hvordan borgerne i de danske kommuner er aktive. Det sker i 98 kommunerapporter; ja, faktisk er der to rapporter for hver enkelt kommune: 

1. Rapport om voksnes bevægelsesvaner i fritiden i hver kommune
2. Rapport om børns bevægelsesvaner, 3-14 år, i hver kommune. 

Rapporterne ligger til gratis download. Find dem på Danmark i Bevægelses hjemmeside.

Et værktøj til udvikling

Godt 198.000 deltog i Danmark i Bevægelses spørgeskemaundersøgelse i efteråret 2025, heraf ca. 143.000 voksne på +15 år og ca. 55.000 børn på 3-14 år. Det er disse besvarelser, der ligger til grund for kommunerapporterne. 

Bag Danmark i Bevægelse står Syddansk Universitets Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund. Projektleder Michael Lejbach Bertelsen, der står bag kommunerapporterne, siger:

”Kommunerapporterne giver kommunalpolitikere og -forvaltninger, foreninger, organisationer og andre interesserede et klart og databaseret indblik i, hvordan borgerne er fysisk aktive i kommunen. Rapporterne er et værktøj, der kan bruges til at udvikle mere målrettede indsatser for at få flere til at være aktive.”

Undersøgelsen er støttet af Nordea-fonden.

Se udvikling over fem år 

I kommunerapporterne om voksnes bevægelsesvaner sammenlignes besvarelserne med den tidligere Danmark i Bevægelse-undersøgelse fra efteråret 2020, så kommunerne kan følge, hvordan billedet har ændret sig fra 2020 til 2025.

Undersøgelsen medtager i 2025 for første gang børn på 3-14 år, og resultaterne for børn kan derfor endnu ikke sammenlignes med tidligere.

Bør ses i lokal kontekst

Michael Lejbach Bertelsen fremhæver, at billedet af indbyggernes bevægelsesvaner i en kommune bør sættes ind i en lokal kontekst: 

”Hvis rapporten fx viser, at færre borgere svømmer i kommunen end i sammenlignelige kommuner, kan det give anledning til at undersøge, om lokale forhold spiller ind, fx svømmehallens åbningstider, foreningstilbud, svømmeundervisning, prissætning, omklædningsforhold, transportmuligheder eller demografi,” siger han.

”Samtidig kan det være oplagt at hente inspiration fra kommuner, hvor svømning er mere udbredt, og undersøge, hvilke lokale rammer og tilbud der understøtter aktiviteten dér.”

Kommunerapporterne kan altså bruges til at identificere, om der er idræts- og motionsaktiviteter, som aktiverer flere eller færre borgere i kommunen end i andre kommuner, eller om bestemte aktiviteter fylder mere eller mindre i 2025 end i 2020. Rapporterne giver et vidensgrundlag, som gør drøftelserne mere konkrete og målrettede, fordi de tager udgangspunkt i data, der kan sammenlignes på tværs af kommuner.

Man kan dog ikke finde svar på, hvad der er årsag til forskellene mellem kommuner. Men rapporterne kan pege på emner, som det er relevant for kommunen at undersøge nærmere. For eksempel: Hvad får mange borgere til at være aktive på bestemte måder? Hvorfor er nogle aktiviteter mindre udbredte end i sammenlignelige kommuner? Og hvad kan ligge bag ændringer fra 2020 til 2025?

Undersøger bevægelse bredt

Mens de fleste andre undersøgelser af fysisk aktivitet typisk handler om idræt og motion i fritiden, er blikket bredere i Danmark i Bevægelse: Her er de fleste former for bevægelse med, ikke blot idræt og motion, men også gåture i fritiden, cykelturen til supermarkedet, fysisk aktivitet på jobbet og bevægelse i hjemmet, fx når vi går i haven. Fordi al denne bevægelse også tæller. 

”Ved at kortlægge bevægelse på tværs af forskellige dele af borgernes liv giver kommunerapporterne et mere dækkende billede af borgernes aktivitetsniveau. Det gør det muligt at prioritere og målrette indsatser, der styrker bevægelsen der, hvor behovet er størst,” siger Michael Lejbach Bertelsen.

Undersøgelsen udmærker sig også ved sin størrelse: Med 198.292 svar er Danmark i Bevægelse blandt de største på sit felt, både i Danmark og internationalt. 

- - 

Hvad kan du læse om i kommunerapporterne?

Voksne på +15 år:

• Hvor mange dyrker forskellige bevægelsesformer i din kommune i forhold til lignende kommuner, regionen og hele landet?
• Hvilke bevægelsesformer er vokset mest eller har tabt terræn i kommunen fra efteråret 2020 til 2025?
• Organiseringsformer: Hvilke aktiviteter dyrkes især i foreninger, på egen hånd, i et kommercielt center eller i en aftenskole?
• Hvem er borgerne fortrinsvis aktive sammen med?
• Hvordan vurderer borgerne mulighederne for at være fysisk aktive og dyrke idræt i nærheden af deres bolig?
• Hvor mange cykler til arbejde eller uddannelse, og hvor langt har de?
• Hvor lang tid bruger borgerne på rengøring og havearbejde hver uge?
• Hvor mange har et fysisk belastende arbejde?
• Hvor aktive er borgerne i kommunen samlet set i forhold til lignende kommuner, regionen og hele landet?

Børn på 3-14 år:

• Hvordan er børn aktive i dagtilbud, skole og skolefritidstilbud?
• Hvor mange børn deltager i forskellige former for aktiv leg, fx boldlege, lege på hjul, trampolin, legeplads og bevægelseslege?
• Hvor mange børn går eller cykler til dagtilbud og skole, og hvilke barrierer kan stå i vejen?
• Hvordan vurderer børnene idrætsundervisningen i skolen?
• Hvor ofte er børn fysisk aktive i frikvartererne?
• Hvilke aktiviteter dyrker børn i fritiden, og hvordan varierer deltagelsen efter køn og alder?
• Organisering: Hvilke fritidsaktiviteter dyrker børn især i foreninger, i kommercielle tilbud eller på egen hånd?
• Hvem er børn fysisk aktive sammen med i fritiden, fx forældre, søskende, bedsteforældre eller venner?
• Hvordan vurderer børn og forældre muligheder og barrierer for bevægelse i nærområdet, dagtilbud, skole og fritid?

Jonna Toft er både sekretariatschef i Fritid & Samfund og kommunikationsmedarbejder på Danmark i Bevægelse.