Kulturforskere: Breddekulturen skal tilbage på den kulturpolitiske dagsorden

Breddekultur og amatøraktiviteter er gledet i baggrunden, og børn og unges kulturtilbud bør spille en langt større rolle i fremtidens kulturpolitik. 

Det var nogle af hovedbudskaberne, da professor i kulturøkonomi Trine Bille fra Copenhagen Business School præsenterede nogle af anbefalingerne fra antologien ’Verdens bedste kulturpolitik? Status og fremtidsperspektiver’ på KL’s kulturpolitiske konference i maj.

Bogen har hun skrevet og redigeret sammen med Anja Mølle Lindelof, lektor i kulturledelse og kulturformidling på Roskilde Universitet, og den er udgivet på Forlaget Samfundslitteratur i 2025.

Et kludetæppe, der måske skal hækles om

I bogen rejser forfatterne blandt andet spørgsmålet, om kulturpolitikkens mål, prioriteringer og virkemidler trænger til et grundlæggende eftersyn.

”Kulturpolitikken er meget stabil. Det er en lag-på-lag-politik, hvor nye områder er kommet til, men grundlæggende er visionerne ikke ændret. Lidt som et mormor-kludetæppe, der har fået syet nye firkanter på, så det bliver svært at se helheden. Det er rigtig svært at nedlægge noget i kulturpolitik,” sagde hun på konferencen.

”De kulturpolitiske målsætninger er lidt uklare, og nogle er modstridende – og der er rigtig mange af dem. Og da det er svært at måle kvalitet, effekt og betydning, er det svært at prioritere på kulturområdet,” forklarede hun.

Styrer vi efter det, der er vigtigt?

”Den tidligere kulturministers vision var, at der skulle være mere kultur til flere. Men hvis deltagelse er midlet – hvad er så målet? At et kulturtilbud har mange brugere, bør ikke i sig selv legitimere, at det skal have offentlig støtte. Vi risikerer at styre efter dét, der kan tælles, i stedet for efter dét, der er vigtigt,” sagde hun og medgav, at det er vanskeligt at måle kulturens betydning og værdi.

Generelt er der høj deltagelse i kulturtilbud i Danmark, men de offentligt støttede kulturinstitutioner benyttes især af de privilegerede grupper.

”Vi har måske ikke verdens bedste kulturpolitik, men næsten. Vi har et meget stærkt fundament. Kommunerne har vide muligheder for at lade eksperimenter blomstre. Men det kræver et bedre datagrundlag, hvis man skal kunne prioritere mere bevidst – og vi skal interessere os for kulturens betydning: Kultur kan åbne horisonter, og kultur kan give os ord for det, der er svært at sætte ord på,” påpegede hun.

”Offentligt støttet kultur skal have fokus på demokrati og sammenhængskraft. Den skal supplere markedet, ikke konkurrere med det.”

Fokus på breddekultur og børn

Antologien rummer seks anbefalinger til fremtidens kulturpolitik. 

En af dem lyder: ”Sæt fornyet politisk fokus på breddekultur og amatøraktiviteter”. For, som Trine Bille fortalte: Her findes stærke oplevelser af mening og samhørighed. Breddekulturen og amatøraktiviteter er gledet i baggrunden til fordel for professionalisering på kulturinstitutionerne, påpegede hun.

En anden anbefaling lyder: ”Sæt børn og unges kulturaktiviteter mere i fokus”.

”Hvis vi vil noget med at øge deltagelsen i kulturaktiviteter, så skal vi begynde her. Kultur giver mulighed for medskabelse. Musikskoler og kulturskoler er rygraden i den kulturelle fødekæde. Her opdages talenterne, og her formes fællesskaber,” sagde hun.