Bare mød op: I Skalborg Mandeklub er fællesskab vigtigere end medlemskab

Bare mød op: I Skalborg Mandeklub er fællesskab vigtigere end medlemskab

Der er ikke mødepligt, ingen registrering og ingen forventning om, at man siger noget. Alligevel finder mange mænd vej til Skalborg Mandeklub, hvor fællesspisning, billard og en kop kaffe ofte er nok til at skabe kontakt.

Bare mød op: I Skalborg Mandeklub er fællesskab vigtigere end medlemskab Mandeklubben fungerer godt, fordi alt kører på mændenes præmisser, påpeger Brian Rohde. Man bliver ikke afkrævet hverken kontingent eller svar på en masse spørgsmål. Man må godt bare være der. (Privatfoto)

Mange af mændene i ’Skalborg Mandeklub - Mænds Mødesteder Aalborg’ ville ikke sætte deres ben i en idrætsforening eller på et aftenskolehold. Men de kommer gerne i mandeklubben. Her er fællesskabet bygget op omkring kaffe, billard, fællesspisning, håndværk og friheden til bare at møde op og se, hvad de andre laver. 

”Vi rækker ud efter de sårbare ved at gøre vores tilbud uforpligtende. De skal ikke registreres eller meldes ind, det er okay blot at møde op,” fortæller kasserer Brian Rohde.

”Nogle af de mænd, der kommer til vores fællesspisninger, siger ikke ret meget i løbet af aftenen. De sidder og kigger, følger med i snakken, og bagefter synes de, det har været en rigtig god aften,” fortæller han.

Selv har han været med i mandeklubben i seks år, heraf to i bestyrelsen. Med en baggrund som brobygger i Aalborg Kommune og rygestopvejleder på Center for Sundhedsfremme, er det ham, der på nu 10. år står for at afholde rygestopkurser i mandeklubben.

Læs artiklen: Få flere mænd med: Sæt fællesskabet først

Frivilligt kontingent

Mandeklubben har netop haft ti års jubilæum og har 40-50 betalende medlemmer, som giver 200 kr pr år. 

”Vi sender nyhedsbrev ud til ca. 200 modtagere og har en facebookgruppe, som er meget brugt. Mange mænd er med i vores aktiviteter uden at være meldt ind. Det er frivilligt, om man vil betale kontingent her, og der bliver ikke gjort forskel på betalende og ikke-betalende deltagere,” fortæller Brian Rohde.

Klubben har sit eget klubhus på den gamle dyrskueplads i Aalborg, og deltagerne kan få en låsebrik og komme, når de har lyst.

Økonomien i klubben sikres primært af overskud fra caféen. Dertil kommer indirekte støtte fra kommunen via gratis husleje. Ind imellem søges der også midler fra sponsorer og fra Forum for Mænds Sundhed. 

Billard og Gå med Åge 

Ud over rygestopkurser har mandeklubben bl.a. Onsdagscafé hver uge, og her er petanque, hele tre billardhold, og hver tirsdag kan man ’Gå med Åge’ og i øvrigt tage konen med, hvis man vil. Hver uge er der klubaften, og den tredje mandag hver måned er her fællesspisning – traditionel dansk mad med brun sovs.  

”Vi har prøvet at lave bevægelseshold, men det er svært at få mændene til at være med. Så nu har vi petanque, billard og fælles gåture som vores ’bevægelsestilbud’. Vi har også drejebænke og håndværktøj, så der kommer nogle og laver reparationer og håndværk. Men fællesspisningen er det store trækplaster med nogle gange 30-40 deltagere,” fortæller Brian Rohde.

Alkohol og andre rusmidler er forbudt. Hans oplevelse er, at for nogle giver det ro, at de ikke skal tage stilling til øl.

”I det hele taget er ro vigtigt. Selv om der kan være mange mænd til stede, betyder det ikke, at alle snakker. Nogle mænd har ikke brug for at sige noget. Det skal man kunne være i. Lad pausen stå – ligesom i en Anders Agger tv-udsendelse. Bare lad der være stille. Nogle gange har de alligevel noget at fortælle, når man giver plads og ro til det.”

Begynder med det sociale

Nogle af deltagerne kommer, fordi aktiviteterne præsenteres i facebookgruppen eller på Boblberg.dk. Andre kommer til at kende klubben gennem kommunens brobyggere.

”De nye starter ofte med bare at gå lidt rundt og kigge, snakke lidt, og opleve, at det ikke er så farligt. Tredje eller fjerde gang, de kommer, er de måske med til en aktivitet. I virkeligheden var det vel sådan, vi lavede ungdomsklubber for 50 år siden,” smiler Brian Rohde.

Rygestopkurserne forsøger han altid at afholde udenfor. De laver bål og går rundt og snakker. ”Mændene bliver ikke placeret ved et bord med en sundhedsfaglig kvinde for bordenden med en masse plancher og skriftligt materiale. Det ville få mændene til at stoppe på stedet,” vurderer han.

”Vi gør nogle ting, der lykkes, fordi vi fungerer på mændenes præmisser. Men der er også meget, vi bøvler med. Vi har stadig ikke for alvor fået gang i bevægelseshold. Og det kan være tungt at få dem til selv at tage initiativ og sætte aktiviteter i gang. Nogle vil fx gerne på fisketur en gang imellem, men det bliver ofte de samme få, som arrangerer. Derfor forsøger vi os nu med et aktivitetsudvalg,” forklarer han.

Foreningskulturen er langt væk

De fleste af de mænd, der kommer i Skalborg Mandeklub, er ikke vant til at være en del af foreningslivet, fortæller Brian Rohde. 

”Klubben har klart en berettigelse; De ville ikke komme, hvis aktiviteterne foregik i en idrætsforening eller på en aftenskole. Foreningskulturen ligger langt væk for dem. Nogle af vores medlemmer er aktive pensionister, men vi har også nogle, der ikke har ret stor omgangskreds. Det er mit indtryk, at mandeklubben udgør størstedelen af deres kontaktflade til omverdenen,” siger han.

”Nogle er langt væk fra arbejdsmarkedet. Andre taler meget om deres gamle arbejdsliv og har en tydelig identitet fra dengang. Det er ikke så stereotypt – her er mange forskellige mænd med forskellige baggrunde og forskelligt levede liv. Det er det smukke ved det, faktisk.”